Torsdag 7. september udkommer femte bind i den ekstremt populære Millenium-serie. Der er ikke meget tilbage af de oprindelige Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.
Som alle fans af Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist ved, fik 'Millenium'-serien for to år siden en ny forfatter i David Lagercrantz, der lod den dynamiske duo udfolde sig i romanen ’Det der ikke slår os ihjel’.
I seriens femte bind, ’Manden der søgte sin skygge’, der udkommer i dag, sidder Salander indespærret i kvindefængslet Flodberga for uagtsomt manddrab, begået (i det godes tjeneste) i den sidste roman. Ikke helt overraskende rækker hendes indflydelse langt udenfor fængselsmuren, ligesom hun med en smule kampsport sætter tingene på plads inde i fængslet.
Denne gang udspringer plottet af begivenheder i Lisbeths barndom, omend kun indirekte. Hvor handlingen sidste gang kørte på de store nagler med cyberspionage, computerteknologi og hacking er vi denne gang tilbage i et spor, hvor plottet stykkes sammen af spor i fortiden. Uden at røbe for meget handler det om genetiske eksperimenter. Det smager lidt af sagen om Godhavn-rædslerne.
David Lagercrantz er en mere en almindeligt god krimiforfatter. Teknisk er romanen skrevet med imponerende stringens. Den sproglige stil er mere kompakt end Stieg Larssons – denne gang læner Lagercrantz sig op ad gamle hardcore krimiforfattere, hvor et mord var et mord, og snushanens og femme fatalens kys smagte af rød læbestift, aske og whisky.
Lagercrantz bekymrer sig ikke om iscenesættelse. Der ingen farver, dufte eller smag. Ingen miljøbeskrivelser. Ingen fornemmelse af ’Turen går til Stockholm’. Ingen svinkeærinder.
Det er fristende at hæfte sig ved romanens mange klicheer. Men den ene hovedfigur, den melankolske og filosofiske børshaj Leo er et interessant renæssancemenneske med en nuanceret psykologi. Lige så med den anden hovedfigur, den unge indvandrerpige Faria, der tidligt har tabt i kampen mellem frihed, menneskerettigheder og kærlighed og sin brutale, dogmatiske islamistiske familie.
Godt set at inddrage den aktuelle problematik. Såre sympatisk. Dog vover jeg dumdristigt et øje og tillader mig at sætte spørgmålstegn ved, om den stærkt venstreorienterede Stieg Larsson ville have tilladt den poltisk ukorrekte vinkel i en Salanderkrimi.
Faktisk står Leo og Faria så stærkt, at den sædvanlige Millennium-familie, Lisbeth, Mikael, Annika, Holger, Jan Bublanski og skurken Peter Teleborian, nærmest står som staffage i fortællingen.
Lagercrantz siger selv, at han har Lisbeth under huden. Ikke for læseren af denne roman. Den hårdtslående cyberpunker er skarp og kantet, men man mærker ikke for alvor hverken smerten eller hadet. Mikael er endt som en jovial skriverkarl uden den restløshed og kompromisløse retfærdighedssans, Stieg Larsson lagde i ham.
’Manden der søgte sin skygge’ er en udmærket, spændende thriller. Men det er ikke en Lisbeth Salander-krimi. Det er en thrillerfranchise med en bleg biperson ved navn Lisbeth Salander.
David Lagercrantz: 'Manden der søgte sin skygge', femte bind i Millenium-serien. Udkommer 7. september.
Balladen om Salander
Historien om 'Millenium'-serien er ligeså kontroversiel og forbløffende som hovedpersonen Lisbeth Salander. Serien har solgt mere end 60 mio. eksemplarer verden over, og en ny udgivelse som 'Manden der søgte sin skygge', der udkommer i dag 7. september, er en begivenhed på linje med premieren på en ny 'Star Wars'-film.
Oprindelig skrev forfatteren, den svenske journalist og aktive kommunist Stieg Larsson, kontrakt om ti bøger i serien. Han nåede dog at dø i 2004, inden det første bind udkom.
Larsson nåede at færdigskrive tre kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bøgerne har efter hans død toppet diverse bestsellerlister og vundet adskillige priser.
Fordi Larsson aldrig blev gift med sin mangeårige samlever Eva Gabrielsson, arvede hans familie efter hans død manuskriptet til et fjerde bind, der dog aldrig er udkommet.
Efter en del overtalelse fra forlaget Norstedt sagde Larssons bror og far ja til at lade David Lagercrantz skrive videre på serien med samme personer og historik som i de tre første bind.
Det vakte enorm modstand blandt fans af serien, kommentatorer og såmænd også kolleger. Svensk krimis nu afdøde nestor Henning Mankell - Wallander-bøgerne - hvæsede: 'Du har solgt din sjæl, David'. Stærkeste kritiker har fra begyndelsen været Eva Gabrielssson, der flere gange har takket nej til tilbud om økonomisk kompensation.
Hun, der hjalp sin kæreste med resaerch og andet under bogskrivningen, mener, at forlaget har svigtet Larssons poltiske projekt.
Millenium:
'Mænd der hader kvinde' (2005)
'Pigen der legede med ilden' (2006)
'Luftkastellet der blev sprængt' (2007)
'Det der ikke slår os ihjel' (2015)
'Manden der søgte sin skygge' (2017)
Filmatiseringer
'Mænd der hader kvinder' (2009)
'Pigen der legede med ilden' (2009)
'Luftkastellet der blev sprængt' (2009)
'The Girl with the Dragon Tattoo' (2011)
