Abbonenter på den nye streamingtjeneste Disney+ har kunnet nyde godt af tjenestens nye satsning 'Soul'.
En film om den afroamerikanske mand Joe Gardner, som i den danske version får sin stemme fra den 47-årige – og hvide – skuespilleren Nikolaj Lie Kaas. Noget, der nu har vakt debat.
Kritikken går blandt andet på, at man er med til at holde minoriteter i birollerne. Nu svarer skuespilleren selv i form af et opslag på sin Facebook-profil.
'Hver dag jeg går på arbejde, lader jeg, som om jeg er en anden. Jeg har spillet folk, der er klogere end mig, dummere end mig, personer, jeg ikke forstår eller overhovedet ikke deler holdninger med,' skriver skuespilleren, som fortsætter:
'Men jeg er så taknemmelig for at få lov til at sætte mig ind i, hvordan andre tænker og føler, og få lov at forsvare dem, og hver dag går jeg derfra med en langt bedre forståelse af mennesker, der ikke er mig.'
Han er dog enig i, at der kan være tilfælde, hvor det ikke bør være en person med en anden farve end skuespilleren, der skal spille visse rolle. Dog ikke i dette tilfælde.
'I den danske version har dygtige mennesker som Remee, Melvin Kakooza og Al Agami givet den gas, men nogen deler den holdning, at tiden ikke mere er til, at en animeret karakter med én hudfarve kan spille en anden hudfarve,' skriver Nikolaj Lie Kaas og fortsætter:
'Det er jeg faktisk i nogle tilfælde tilbøjelig til at give dem ret i. Ikke generelt, men I meget karikerede eller i udleverende tilfælde. Lige hér dog undrer det mig, og faktisk udvander debatten, at en karakter som Joe, som netop er et godt eksempel på, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken etnicitet din hovedkarakter er, skal gøres til et racespørgsmål.'
En af dem, der var med til at rejse en kritik af Pixar-animationsfilmen, var adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet Mira C. Skadegård, som udtalte sig i Berlingske.
»Hvis ikke vi gør op med den her tendens til at udviske vores minoriteter og fastholder minoriteter i sekundære positioner, så gør vi jo ikke op med diskrimination. Det handler ikke om det biologiske i stemmen, for man kan jo ikke høre så meget forskel, men det er det symbolske i respekten og anerkendelsen, samt at man bryder med de strukturelle mekanismer, der fastholder nogle skuespillere i hovedrollerne og andre i birollerne,« lyder det fra hende.
Man kan læse mere om den debat, der er startet her.
