Kristen Stewart, som for alvor blev kendt for sin rolle i 'Twilight'-filmene, har tidligere været meget forsigtig omkring sin seksualitet.

Det fortæller hun nu åbent om i et interview med InStyle.

»Første gang jeg nogensinde var sammen med en pige, blev jeg straks spurgt, om jeg var lesbisk. Og der var jeg sådan: 'Jeg er 21 år gammel. Rolig nu.'«

Hun fortalte også om den store medieopmærksomhed, hun fik tidligt i sin karriere, da hun blev set sammen med nogle af Hollywoods hotteste mænd, og hvordan det muligvis har skadet mennesker, hun har været sammen med:

»Ikke fordi jeg skammede mig over at være homoseksuel, men fordi jeg ikke kunne lide at give så meget af mig selv til offentligheden på den måde.«

Kristen Stewart forklarede videre, hvordan hendes forsigtighed fik hende til at undgå rampelyset, når hun datede mænd.

»Vi gjorde alt, hvad vi kunne for ikke at blive fotograferet, når vi var ude og lave ting. Det blev et ekstra stort pres, fordi jeg repræsenterede den her gruppe mennesker, queer (en fællesbetegnelse for køns- og seksuelle minoriteter, red.), og det var noget, som jeg ikke helt forstod,« fortæller skuespilleren og fortsætter:

»Men det kan jeg nu, og dengang havde jeg det sådan: 'Jeg har det fint. Mine forældre har det fint med det. Alt er godt.' Men sådan er det ikke. Det har været hårdt og mærkeligt. Sådan er det for alle.«

Kristen Stewart mødte under optagelserne til 'Twilight' sin skuespillerkollega Robert Pattinson, og de indledte et forhold.

Det forhold holdt ikke, og i 2017 sprang hun ud som biseksuel. Herefter indledte hun et forhold med sin personlige assistent Alicia Cargile. Det holdt dog heller ikke, og det vides ikke, hvem skuepillerinden nu danner par med.