Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hverken det første eller det andet bryllup var nok for musikeren Travis Barker og realitystjernen Kourtney Kardashian.

Parret besluttede også at sige 'ja' til hinanden en tredje gang i Portofino.

Det deler de på deres sociale medier, hvor de har lagt billeder op af det spektakulære bryllup.

I Kourtney Kardashians opslag har hun helt enkelt skrevet: 'Introducerer hr. og fru. Barker'.

Ved ceremonien bar Kourtney Kardashian et slør, der var håndbroderet med flere billeder og inskriptioner.

Jomfru Maria var omdrejningspunktet for motivet, og det var der en særlig grund til.

Det er nemlig det samme motiv, som musikeren Travis Barker har tatoveret på sin isse.

Under det religiøse billede står der skrevet: 'Familie, loyalitet, respekt', hvilket også står under Travis Barkers tatovering.

Brudekjolen var et design af Dolce & Gabbana.

Til Vogue fortalte Kourtney Kardashian, at det havde været en drøm for hende at være med til at designe kjolen.

»At designe min kjole med Domenico og Stefana har været en drøm, der blev til virkelighed på alle måder.«

Travis Barker havde valgt et jakkesæt fra Dolce & Gabbana.

Børnene i familien var også iklædt mærket.

Det er nu tredje gang, at parret bliver gift.

Første gang var i Las Vegas, hvor brylluppet dog ikke var gyldigt.

Anden gang tog de brylluppet i Californien, hvor de endelig havde fået styr på deres vielsesattest.