Det er ikke altid lige nemt at være så succesfuld en skuespiller som Pilou Asbæk.

Den form for succes kræver nemlig, at man er parat til at forlade sin familie i længere perioder ad gangen.

Og så er det altså en stor omvæltning, når man pludselig skal hjem til Danmark igen. Kontrasten mellem hverdagslivet og Hollywood-livet er nemlig stor.

Derfor har Pilou Asbæks kone, 40-årige Anna Bro, fundet en løsning på, hvordan familielivet skal foregå, når den 37-årige skuespiller kommer hjem fra en rejse.

Arkivfoto fra 2012 af Pilou Asbæk og konen, Anna Bro.
Arkivfoto fra 2012 af Pilou Asbæk og konen, Anna Bro. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Og løsningen er, at Pilou Asbæk skal følge en række nedskrevne regler.

Det fortæller skuespilleren selv til Alt for damerne.

»Man skal gå fuldstændig ind i den stemning, der er derhjemme. Man kan ikke komme hjem som en eller anden koloniherre og prøve at omvende den oprindelige befolkning,« siger han til magasinet.

Til spørgsmålet om, hvorfor det har været nødvendigt for hustruen at sætte regler op, svarer Pilou Asbæk, at det skyldes, at han tidligere ikke selv 'har kunnet finde ud af det'.

Han fortæller, at det var 'vanvittigt hårdt' for parforholdet, da han rejste allermest og til tider var væk i perioder på både uger og måneder ad gangen.

Hun uddyber, at reglen lyder, at han skal falde ind i hustru Annas og datter Agnes' rytme frem for at komme hjem og tro, at han skal 'diktere', hvordan hverdagslivet skal fungere.

Pilou Asbæk og Anna Bro har dannet par siden 2008.

Deres datter er seks år gammel.