Kommunikationsekspert om Katherine Diez og Dan Jørgensens omtalte foto: 'Det kan virke komisk, men det fungerer'

I sidste uge delte Dan Jørgensen og hans kæreste, kulturdebattør Katherine Diez, nyheden om, at de var flyttet sammen. Midt i coronakrisen var fotoet af de to i kærlig opstilling, foran jeg ved ikke hvor mange bogreoler, noget, der fik internettet i selvsving.

Da Diez og Dan annoncerede deres forhold i november, kom det bag på mange. Diez havde tidligere proklameret, at hun gik efter en intellektuel mand med de rigtige værker i bogreolen - og dem var der tilsyneladende ikke ret mange af.

Jørgensen derimod havde tidligere medvirket i DR-programmet ‘Kender du typen’, og her afslørede han en knap så elitær bogreol. Men pyt med det, modsætninger mødtes, og vupti - et nyt powerpar var født.

Nu har parret lagt de sociale medier ned med et Instagram-opslag fra deres privatliv. Ikke noget med et lille pip om den nye fælles adresse på den røde løber eller en bisætning i en klumme eller et interview. Nej, parret valgte et koordineret fællesopslag på Instagram med et iscenesat og professionelt foto. Og kommunikationsmæssigt giver det god mening.

På Instagram kan man med god samvittighed redigere og lægge filtre på. Det er faktisk det, brugerne forventer, og mediet passer derfor perfekt ind i Diez og Jørgensens liv – eller i hvert tilfælde Diez’ liv.

Ud over nyhedsværdien i fotoet har det også rejst en masse spørgsmål: Hvem har egentlig taget fotoet? Det forventer de fleste af os, at man selv gør, men Diez iscenesætter i forvejen alle sine fotos på Instagram, så selvfølgelig gør hun det også her.

Den her type kommunikation virker selvfølgelig fint på Instagram, men den har også sine faldgruber, og langtfra alle har reageret lige positivt på opslaget.

Og hvad med klimaministeren, der står i bare fødder og flexer sin muskuløse overarm? Kan man det, når man er en seriøs minister?

Selv om det kan virke komisk, fungerer det, for vi kan faktisk godt lide, når vi får lov til at se en flig af vores politikeres privatliv, iscenesat eller ej.

Man kan heller ikke undgå at bemærke, at Dan Jørgensen ‘tilfældigvis’ står med Obama og Hemmingway i hænderne.

Og hvorfor så det? Det er helt klart referencer til store amerikanske forbilleder, og man kommer umiddelbart til at tænke på 1960’ernes powerpar nr. 1 – Jacqueline og John F. Kennedy. Det er sandsynligvis helt overlagt, men det kan næsten blive for meget. Så er Dan Jørgensens brand heller ikke stærkere.

Men hvad får parret så ud af den måde at kommunikere på? Umiddelbart en masse omtale. Alt fra kritik, latterliggørelse, ros og rene kærlighedserklæringer fra fans og venner. Der er ingen tvivl om, at de lykkes med at kommunikere succesfuldt til en yngre målgruppe. Men latterliggørelsen af Jørgensen og hans forsøg på at iscenesætte sig selv som en politisk superhelt kan nemt ramme ham i nakken.

Hvis han gerne vil tages alvorligt som minister med en tung dagsorden om grøn omstilling på programmet, skal han nok styre sin hang til opstillede fotos og nøjes med fotos fra vigtige møder.

Den her kommunikationsform kan let tage noget af seriøsiteten fra ham. Men måske har Danmark brug for en handlekraftig, visionær politiker med en smuk, kvindelig kulturpersonlighed bag sig. Det vil tiden vise.

I min optik er der ingen tvivl om, at Katherine Diez en af dem, der generelt har førertrøjen på, når det gælder iscenesat kommunikation. Det er hendes metier, hun er lige det yngre end Jørgensen, og hun bruger filtre og iscenesættelse som noget helt naturligt. Diez kommer helt klart ud som vinderen her, om man kan lide hende ej.

For min skyld skal de to turtelduer nu bare blive ved. Det er rent guf for sladderfans.