Sammen med sin viv, Tina Bilsbo, har Lars Hjortshøj sat parrets villa i Buresø ved Slangerup til salg gennem ejendomsmæglerkæden Home i Farum. Det skriver Se og hør.

Ønsker du at bo tæt på København men i fredelige og idylliske omgivelser?

Hvis svaret er ja er det måske Lars Hjortshøj og Tina Bilsbos videpudsede hus med stråtag og en stor træterrasse, du skal købe.

Det ligger nemlig i naturskønne omgivelser og opfylder alt, hvad en moderne børnefamilie ønsker sig.  

Ifølge Home i Farum bliver huset og dets omgivelser beskrevet således i salgsannnoncen: ”Danmarks reneste ferskvandssø, uspoleret natur til ridning, løb, mountainbike, kort sagt her kan du få ladet alle batterierne op igen”. Det skriver Se og Hør Hvis man altså er i besiddelse af 4.999.000 kroner, som er den pris, Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo forlanger for deres 200-årige idyl blot en halvtimes kørsel fra København. Selve huset er på 257 kvadratmeter og ligger på en grund på 1800 kvadratmeter. Indvendigt er huset i stueetagen indrettet med en stor entre med klinker og pejs. Fra den store stue er der udsigt til gårdspladsen og haven. Huset har et kæmpestort køkken/alrum, hvorfra der er direkte udgang til den store træterrasse. Derudover ligger soveværelset og et meget lækkert badeværelse også i stueetagen.

På førstesalen er der indrettet en stor repos, to store værelser, hvor det ene oven i købet har altan, samt et gæsteværelse med fransk altan.

Du kan se huset her

I foråret satte Lars Hjortshøjs kollega, Casper Christensen og hans daværende samlever, Iben Hjejle deres hus i Værløse til salg gennem ejendomsmægler, Mette Lykken Boligen, som er gået konkurs nu.

Casper Christensen og Iben Hjejles villa blev solgt i løbet af en måneds tid. 
Det samme kan Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo også gøre sig håb om, selv om parret altså har valgt at få solgt deres hus gennem Home.