Komikeren Geo fejrede sin fars død for fem år siden – men nu er han i tvivl: 'Shit, han er ikke død.'

En økse fløj gennem luften og landede med et klonk på køkkenbordet. Saven fulgte efter. Julefreden var erstattet af råb og skænderi. I ny og næ hørtes et lille pling, når bolden i basketspillet ramte kurven. Det var Geo, der trykkede på knappen. Ham, der mentalt var flygtet fra vanviddet. Han var fire år gammel.

»Jeg hader julen,« siger den populære komiker. 41 år senere.

For den juleaften i 1979 blev ikke den eneste, hvor hans far truede med at slå hans mor ihjel. Med at slå sine to børn ihjel. Den var starten på års mareridt, som syntes uden ende. Selv nu. Fem år efter faderens død. For er han død, eller hvad?

»Lige dér tænkte jeg ‘shit, han er slet ikke død’,« fortæller Geo med rynker i panden. Hvorfor? Det vender vi tilbage til.

Christian Geo Heltboe March – som hans fulde navn er – sidder på en café på Vesterbro. Her, lige rundt om hjørnet, boede hans far. Øjnene skanner vagtsomt lokalet.

Hans kommende show hedder ‘Søn af en psykopat’. For det er dét, han er. Søn af en psykopat, som grotesk nok fyldte – og fylder – meget i hans liv.

»Jeg havde en fantastisk opvækst med min mor og søster. En skøn opvækst med badminton, spaghetti og kødsauce og 'Eleva2ren' om fredagen. Men så kom han hver tredje weekend, til fødselsdage og alle helligdage og gjorde det til et helvede,« siger Geo, der som barn lærte at overleve i det.

»Men tænker jeg tilbage på den mørke skygge, der altid lå over én, var det virkelig forfærdeligt,« fortæller han.

Forældrenes skilsmisse, da Geo var fire år, blev startskuddet på vanviddet og den skygge, der stadig hviler over ham. Men han er ikke i tvivl om, at det kunne være gået meget værre. For faderen fik tildelt forældremyndigheden over Geo.

»Min mor brød helt sammen i retssalen,« husker Geo om skilsmissen i 1979. Året, hvor øksen fløj gennem stuen.

»Jeg fandt et kassettebånd fra juleaften, som min søster og jeg optog. Der siger han til min mor: ‘Hvis du giver mig 100.000 kr., kan du få Geo. Jeg er ligeglad med ham.«

»Den aften blev der brændt julegaver i opvaskemaskinen, juletræet kastet omkring. Det med øksen var fordi, at træet ikke kunne komme på foden. Min far råbte og skreg forfærdelige ting. Min søster forsøgte helt hjerteskærende at stoppe det. Og jeg sad helt barnagtigt med mit lille plastikspil.«

Han er dybt taknemmelig over, at det lykkedes hans mor at skaffe pengene, så hun kunne beholde Geo. Men skyggen slap ham aldrig.

Tværtimod voksede den sig større, da Geo i 1999 flyttede til København for at forfølge standupdrømmen. Chikanen og truslerne tog til. Og i 2005 måtte Geo give sin far polititilhold. Som han ikke overholdt.

»På et tidspunkt fandt han ud af, at jeg havde fået en datter, og så begyndte han at true med at gøre hende fortræd. Jeg kan huske, at jeg sad med en af mine venner, som sagde ‘vi bliver nødt til at slå ham ihjel’.«

»Så vi begyndte at planlægge mord. Det var så sindssygt. Det var nok dér, hvor jeg var mest bange for mig selv. At min desperation var så stor, at jeg var nødt til at slå ham ihjel,« siger Geo, som aldrig gjorde alvor af tankerne, men måtte indvie datterens børnehave i sin frygt for, hvad faderen kunne finde på.

»At nogen vil gøre ens barn fortræd, er det værste der findes. Han må have haft et umiddelbart had til alle, inklusive sine børn. Og det har jeg simpelthen så svært ved at forstå.«

»Jeg bliver ofte spurgt ‘hvad har du gjort ham?’ Men jeg gjorde ikke andet end at blive født. Det var nok. Ondskab var hans drivkraft.«

Da Geo i 2011 blev ramt af kræft, kaldte end ikke dét formildende følelser frem i faderen. Tværtimod.

'Nu står du i lort til halsen. Det har du godt af. Jeg håber, at du dør af det', stod der i dét brev, som faderen sendte sammen med en række avisudklip om sønnens cancer. Og da Geo et par år senere lavede et show om sit kræftforløb med tv på, mødte hans far – trods tilholdet – op. Kun for at chikanere.

»Jeg stod bare på scenen og tænkte 'hvor meget had har du til mig? Hvad er det, der driver dig til at købe en billet på anden række og klæde dig pænt på, kun for at gå ind og chikanere din søn, som febrilsk prøver at komme ovenpå igen og prøver at bearbejde sine traumer i et show? Har du slet ingen empati?'«

»Det var det vildeste og mest ubehagelige, jeg nogensinde har prøvet på en scene,« fortæller Geo, hvis far blev bortvist af politiet. Og fik endnu en dom.

Det var også politiet, der i 2015 ringede på Geos dør for at overbringe nyheden. At hans far var død.

»Jeg var ovenud lykkelig, da han døde. Var så jublende lykkelig, at jeg inviterede betjentene indenfor til vin, og lige pludselig kastede jeg op i vasken foran dem. Så overvældet var jeg af følelser.«

»Det var noget, vi havde talt om så tit. Kunne han ikke bare dø, så vi kunne få fred. Det var vores eneste billet ud af det her,« forklarer 45-årige Geo.

Men en rest af angst blev siddende inde i ham. Som netop er blevet vakt til live igen.

»Min søster og jeg har tit joket med, om han nu var død. For han var så snu, at han ville gå gennem ild og vand for at chikanere os. Hvad hvis han fakede sin egen død, og man tror, at man er sikker, og så står han der pludselig?« forklarer Geo.

Det var, da han annoncerede sit nye show, at han fik henvendelser fra sin fars gamle venner på Vesterbro. Nogle mere ondskabsfulde end andre.

'Jeg kommer i Heltboes ånd,' havde én skrevet og vedhæftet et screendump af den plads, han havde reserveret til showet i København.

»Det mindede så meget om min fars chikane. Så da den besked kom, tænkte jeg 'shit, han er ikke død. Han formåede at snyde os. He’s back'. Det var en vild følelse at få. Fem år efter.«

Geo ryster på hovedet. Har adviseret sin venner i politiet. For en sikkerheds skyld. Han kniber øjnene sammen og kigger rundt i cafeen.

»En af dem, der skrev, boede i Oehlenschlægersgade ligesom min far. Så det kan være, at han sidder og kigger på os nu. Det er underligt, at jeg opsøger faren ved at komme her. Men jeg tror, at jeg er blevet så træt af at kigge mig over skulderen. Der kommer et punkt, hvor man ikke gider leve i frygt længere.«

Men faderens skygge slipper han aldrig for.

»Den bliver, så længe jeg lever. Han er ligesom en kræftsygdom. Den glemmer jeg heller aldrig. Jeg vil altid blive mindet om ham. Som nu i går, hvor jeg satte juletræet i foden. Jeg hader jul.«

Geos nye show ‘Søn af en psykopat’ har premiere 26. februar i København og fortsætter i hele landet frem til 1. maj.