Efter i årevis at have stået i skyggen af større stjerner fik 35-årige Kim Ace Nielsen endelig drømmerollen som Tarzan i musicalen af samme navn.
Men lige da det gik allerbedst, gik det galt.
»Der var et halvt år, hvor jeg virkelig var i tvivl om, om jeg ville blive klar igen. Da vi ramte sommerferien, og der stadig ikke var bedring, var jeg meget nervøs for, hvordan det skulle gå,« siger Kim Ace Nielsen.
Den Reumert-vindende 'Tarzan' har været sat op i både Fredericia og Aarhus og bliver i øjeblikket spillet i Falkoner Salen i København. Her skal Kim Ace Nielsen både svinge sig i lianer, konsekvent gå på knoerne og springe rundt som en vildmand med abelignende bevægelser.
»Jeg føler, jeg har cement i benene efter én dag. De kan bare ikke vænne sig til det. Det er ren 'dræb dig selv' i tre timer,« siger han.
»Nu er det benene, der er værst. Der er virkelig mange squats på virkelig kort tid, og vi hopper meget. Men jeg mærker det også i ryggen. De to gange vi har haft pause (mellem længere spille-perioder, red.), så begynder min krop at brokke sig helt vildt, fordi jeg ikke sidder på den måde længere. Så ender det med, jeg går svajrygget rundt.«
Det er Cirque du Soleil-artisten Sita Bhuller, der har hjulpet med akrobatikken, og hun forberedte hurtigt skuespillerne på, at de kun havde seks uger til at lære bevægelser, som hun selv har brugt 5-10 år på at mestre.
Men det kunne Kim Ace Nielsen sagtens klare, proklamerede den selvudnævnte fitness-junkie.
Og det var da også først, da spilleperioden stoppede i januar i år, og han pludselig fik tid til at mærke efter, at han vidste, den var gal.
»Efter perioden i Fredericia kom jeg ud med en gigantisk skulderskade, og jeg måtte tage to måneder fri fra at lave noget som helst. Jeg kunne ikke løfte min arm eller vende den fremad. Der var krise. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne nå at blive klar,« siger Kim Ace Nielsen.
»Det er blevet bedre, men det er stadig dårligt i forhold til, hvad det har været. Så vi har fået ændret en masse – især de steder, hvor jeg hænger i hænderne.«
I videoen over artiklen viser en skadet Kim Ace Nielsen, hvad de har måttet ændre i akrobatikken.
»Jeg blev bange for, at det var en kronisk skade. Der sidder ny brusk inde i leddet, og det er det mest komplekse led, vi har, men kroppen kan godt vænne sig til det. Jeg er fortrøstningfuld,« siger skuespilleren, der håber, skulderen er god igen om to år.
For selvom den ikke er, hvad den har været, så har han job de næste to år. Det er først, når han skal ud og søge nye roller, at skaden kan få konsekvenser. For hvordan skal han imponere casterne til en danseaudition, hvis han ikke kan bruge højre arm?
Lige nu går det dog okay. Og publikum kommer formentlig ikke til at bemærke, at Tarzan kun kan halvt så meget som tidligere.
»Jeg er fit for fight nok til, at jeg ikke kan mærke det, når vi er i gang. Jeg lader, som om det ikke findes,« griner skuespilleren.
Det er da heller ikke, fordi han ikke tidligere har oplevet smerte – og måttet skjule den.
To gange har han brækket tåen under forestillingen.
Paradoksalt nok var det en sikkerhedsforanstaltning, der kom til at kvæste ham.
Scenen i Falkoner Salen udgøres nemlig af en række platforme og broer, der giver illusionen af, at Tarzan og hans abefamilie kravler rundt i trætoppene.
Og for at skuespillerne ikke skal falde ned, er der monteret en sikkerhedskant, så de kan mærke, når de er ved at træde ud over kanten.
Det var i denne kant, Kim Ace Nielsens lilletå sad fast, da han skulle springe ned.
»Det gjorde ondt helt op i kindtænderne, så smertefuldt var det,« siger skuespilleren, som måtte holde facaden og smile sig gennem smerten.
Han mener, at fejlen skete, fordi han var lidt træt i kroppen.
Tidligere i forestillingen havde han nemlig lavet et vrid i knæet og strukket et korsbånd.
Men hans understudy (afløser i tilfælde af sygdom, red.) var syg, så i pausen måtte han binde knæet op med tape og male det, så publikum ikke bemærkede noget.
Trods de store smerter, og huden på hænderne, som efterhånden føles som den på hælene, så kalder Kim Ace Nielsen 'Tarzan' det sjoveste, han nogensinde har lavet.
»Det er så psykopat-hårdt at kravle rundt på knoerne i så lang tid, men det er også sjovt, heldigvis.«
