I årevis år jokede han med, at han vidste, at hun ventede på ham deroppe i himlen. Og at hvis hun var i helvede, tog han også dertil.Nu er han rejst. Og selvom smerten og sorgen uden tvivl er ubærlig for hans døtre og børnebørn, må det være en trøst at vide, at han nu er genforenet med sin soulmate. At Erik Brandt atter er i sin elskede Margits favn.79 år gammel blev modemanden, forretningsmanden og levemanden Erik Brandt. En alt for ung alder at dø i. Dog ikke i hans egen optik.»Jeg har haft et morsomt og kærlighedsfuldt liv med Margit i 50 år. Det er en gave. Og med det liv, jeg har ført, er det jo i det hele taget en gave, at jeg bliver 75,« som han selv udtrykte det til Billed-Bladet i anledning af dén fødselsdag.{embedded type='node/node_image' id='1667732'}At han havde et ikke alene morsomt, men også radikalt anderledes liv end de fleste af os andre dødelige, hersker der ingen tvivl om.Få kunne som Erik Brandt ryste anekdoter om sit farverige liv ud af de altid nystrøgne moderigtige ærmer.For mens flertallet af danskere sad og så 'Matador' hjemme i stuerne i de små parcelhuse, var han sammen med sin Margit i slutningen af 70erne og 80erne indbegrebet af jetset og festede med ikoner som kunstneren Andy Warhol og rockstjerner som Mick Jagger og David Bowie på det berømte Studie 54 i New York.»Jeg er interessant. De er interessante. Interessante mennesker tiltrækker hinanden,« forklarede Erik Brandt B.T. i 2019 om venskabet med kendisserne.{embedded type='node/node_image' id='1667707'}Det var blandt dem, de boede i de år. I den eksklusive Upper East Side del af Manhattan.»Der var flere originaler og excentrikere engang. Jeg er en af de sidste mohikanere,« konstaterede han i et interview med B.T. i foråret 2019.I det hele taget levede han sammen med Margit et liv, der lå milevidt fra den verden, han kom fra som søn af det bedre borgerskab.Han lagde da heller ikke skjul på, at hans far havde andre og mere borgerlige planer for sønnens fremtid.{embedded type='node/bondquotes' id='1667909'}»Min far tilbød mig en sportsvogn og en lejlighed, hvis jeg ville blive jurist, men jeg ville være forretningsmand. Så sendte han mig i lære i Daells Varehus, og det var jeg ikke helt tilfreds med først, men han sagde 'her lærer du mennesker at kende'. Så stod jeg og solgte underbukser med lodden vrang og dobbeltspjæld,« fortalte han i et interview med Berlingske i 2018.I en alder af 18 år begyndte det eventyrlige liv for alvor at forme. Det år mødte han sin Margit på et aftenskolekursus i fransk.Men at det skulle blive en kærlighedsaffære af de helt store, stod ikke i kortene dér i 1961.»Hun syntes, jeg var lapset, og jeg syntes ikke, hun var noget specielt,« forklarede han til Kristeligt Dagblad og fortsatte:{embedded type='node/node_image' id='1667715'}»Men det blev specielt hen ad vejen, og vi pjækkede og gik i biografen, og vi blev meget forelskede og var det i 50 år.«Fem år senere blev de gift og startede deres modefirma Margit Brandt Design sammen. Hun havde forstand på tidens – og fremtidens – tendenser, han på forretningen. Hurtigt voksede succesen. Og familien.»Margit havde egentlig ikke lyst til at være gravid, men jeg ville gerne have børn. En aften holdt vi krebsegilde i Vedbæk, og det var pinligt, at jeg på grund af flyforsinkelser kom efter Dronningen og prins Henrik.«»Jeg havde savnet Margit forfærdeligt, så vi knaldede på toilettet under middagen, og hun blev gravid med Emilie. Et år efter kom Julie, men hun var dog ikke skabt på gæstetoilettet,« sagde Erik Brandt med sit velkendte glimt i øjet i et interview med Berlingske.{embedded type='node/node_image' id='1667879'}I 1979 indledte familien deres USA-eventyr, som dog kun holdt i tre år. Gennembruddet på det amerikanske marked kom aldrig, og satsningen endte med at koste dem 300 millioner kroner. Men som hustruen konstaterede i flyet på vejen hjem: »Men vi havde det da sjovt!«Og sådan fortsatte livet da også for Erik og Margit Brandt. Sjovt, udfordrende, anderledes.Lige indtil Margit i 2011 døde af lungesygdommen KOL. Dér knækkede filmen for Erik Brandt. Og limen blev – i hvert fald i perioder – alkohol.»Min verden brast, da Margit døde,« sagde han uden filter til B.T. i 2019.{embedded type='node/node_image' id='1667729'}»Jeg havde det ikke godt. Det gik mig meget på. Det var nok også en af grundene til, at jeg blev forfalden,« fortalte han hudløst ærligt i dokumentarserien 'Sidste omgang i whiskybæltet', som blev sendt i 2018.Med stort mod lod han i serien danskerne komme med ind under huden. Komme med derind, hvor han var allermest sårbar og tvunget til at se sig selv og det menneske, han også var blevet, i øjnene.»Det er stærke løjer, og der er dage, hvor jeg tænker, at jeg ikke burde have lavet det. Men det er jo i et håb om, at sådan en udsendelse kan være med til at hjælpe andre. Jeg nægter ikke, at jeg har haft et alkoholproblem. Men jeg kom over det. Jeg rejste mig. Det er ikke svært at falde i, men det er fandeme svært at rejse sig igen,« som han sagde til Billed-Bladet i efteråret 2018Erik Brandt rejste sig igen. Genfandt sit excentriske jeg uden alkohol. Omgivet af minder fra et langt liv med de store stjerner og med Margit tegnede livet sig lyst i den store herskabslejlighed på Esplanaden i København.{embedded type='node/node_image' id='1667733'}»Jeg kan jo ikke leve mit liv baglæns. Minderne må man pakke ned i en æske. Så binder man sløjfen op af og til, og kigger på dem. Og pakker dem væk igen.«»Sorg og savn kommer man sig aldrig over, men man må videre. Ellers dør man selv,« som han udtrykte det i interviewet med Berlingske, hvor han da også betegnede sig selv som 'lykkelig'.Fem linjer er alt, man kan læse om Erik Brandt på Wikipedia. Om den mand, der gennem fem årtier i den grad sammen med Margit satte sit markante fingeraftryk på dansk mode og design.Om manden, der med sin charmeklud om halsen og sine store armbevægelser kastede sig ud i eventyrene, tog chancer. På godt og ondt.»Jeg er en god optimist, men jeg er også god i modgang, for så klemmer jeg ballerne sammen. Jeg rejser mig altid igen,« konkluderede han i Berlingske.{embedded type='node/node_image' id='1667738'}Det kneb dog til sidst med det. Bentøjet var ikke, hvad det havde været, og Erik Brandt var afhængig af en kørestol og måtte i foråret 2021 rykke ud af herskabslejligheden. Ind i en toværelses beskyttet bolig i Hellerup.»Folk forstår det ikke, men jeg har det jo godt her,« insisterede han, da B.T. besøgte ham, omend han indrømmede, at der var dage, hvor han ønskede, at han var død.Nu er det dén dag. Dagen, hvor det er hans to døtre, Emilie og Julie, og de fem børnebørn, der skal forsøge at rejse sig igen oven på tabet af den far og morfar, som aldrig gik med strømmen, som sagde, hvad han mente, og nægtede at bukke under for janteloven.Som han i 2018 sagde til Billed-Bladet:{embedded type='node/node_image' id='1667878'}»Jeg vil gerne huskes som en gemytlig og velopdragen bølle, der med vid og belæsthed kunne omgås mange typer mennesker. Jeg er stort set ligeglad med, hvad folk siger. Bare min egen samvittighed kan stå inde for det.«Nu er den gemytlige og velopdragne bølle borte. Alt for tidligt. Men et sted deroppe er der én, der har ventet med længsel.