Sanne Salomonsen fortæller her om bagsiden ved berømmelsen i 70'erne, hvor hun flere gange blev overfaldet af potentielle voldtægtsforbrydere og forfulgt af en stalker. Heldigvis var hun godt trænet til at slå sig fri. Det havde hun lært i skolen, når hun skulle forsvare sin bror.
Sangerinde og komponist Sanne Salomonsen (f. 1955) er en institution i dansk rockmusik og hun indledte sin karriere som purung i musicallen Hair. Første soloplade udgav hun som 17-årig, og i 1980 var hun med i Sneakers, hvor hun dannede par med Morten Kærså. Hun har sønnen Victor Ray med den svenske musiker Mats Ronander. I 2006 blev hun ramt af en blodprop i hjernen, men var tilbage igen på scenen i 2009.
1974: Gift som 19-årig
Jeg oplevede at blive overfaldet to gange på en aften, da jeg var 18 år og lige var blevet kærester med Bo Stief på billedet, som jeg blev gift med, da jeg var 19. Han og jeg optrådte sammen på la Fontaine i København og hver aften gik jeg også over til Pariserklubben for at synge.
Da jeg var på Lavendelstræde ved porten til Det Lille Teater, var der pludselig en, der tog fat i mig bagfra og forsøgte at trække mig ind i mørket, men jeg reagerede heldigvis hurtigt og gav ham en albue meget hårdt i maven, så han bøjede sig sammen og jeg løb.Senere den aften i Pariserklubben skete det igen. Jeg var i en smal gang og der kom to udlændinge, som tog fat i mine arme og forsøgte at tvinge mig ud. Heldigvis kunne tjenerne på stedet høre mine råb, og jeg skal love for at de to fyre fik en røvfuld og heldigvis blev de også smidt ned ad køkkentrapperne.
Det var rimeligt voldsomt at se på, men jeg må indrømme at jeg var lykkelig for at tjenerne gjorde det.
70'erne: Hippie på Christianshavn
Jeg boede i en lejlighed på Østerbro og da jeg kom hjem en aften sammen med min kæreste Bo, stod døren åben. Da jeg kom ind på mit værelse, lå der en fremmed fyr i min seng. Bo hev ham op ad sengen, men manden rev sig løs og for rundt på mit værelse og tog mit tøj og snusede til det. Vi flåede tøjet fra ham, men så tog han udklip fra blade og aviser af mig frem og viste mig det. Bo tog fat i ham og fik ham smidt ned ad trappen.
I den efterfølgende tid lå han af og til og sov foran min hoveddør, så jeg måtte træde over ham for at komme ind. Billedet er fra noget helt andet dengang - nemlig Huset på Christianshavn, hvor jeg spillede flipper. Det er Erik Balling bagved.
Til mor: Der står en fremmed
Min far var eventyreren dr. phil Finn Salomonsen, som rejste på lange ekspeditioner og skrev sine bøger derhjemme. Engang ringede det på døren og min bror og jeg løb ud og åbnede. Der stod en mand med langt rødt skæg, en riffel over skulderen og en kikkert på brystet. Vi råbte til vores mor, at der stod en fremmed mand. Vi kunne ikke genkende vores egen far.
1959: I sommerhus
Her råbte jeg: ’Bondemand, bondemand, kom og snak med mig’. Familiens sommerhus lå direkte ud til markerne, så køerne forvildede sig tit ind i vores have og sked. Det syntes min far var irriterende. Men det var også spændende at kigge på, når de høstede med en mejetærsker trukket af heste. Min mor inviterede bondemanden og hans søn til kaffe, men jeg gemte mig oppe i min seng, fordi jeg var så forelsket i bondemandens søn.
1980: Sneakers var toppen
Toppen for mig musikalsk var med Sneakers. I 1978 havde jeg spillet med et big band i Tyskland i tre-fi re år og nu ville jeg realisere min drøm. Jeg komponerede numrene sammen med Morten Kærså og skrev også seks numre selv blandt andet nummeret Vodoo.
Victor Ray: I mors fodspor
Her min søn Victor Ray og jeg. Han er i dag 23 år og spiller i et heavyband, som ofte spiller i udlandet. Han er mit et og alt og har været det siden han var helt lille. Jeg forsøgte ikke at pace ham frem til at spille musik, men han viste sig hurtigt at kunne f.eks. Dizzy Mizz Lizzie-numrene på sin guitar.
1996: Look-a-like
For mange år siden vandt en pige en lookalike konkurrence, hvor det gjaldt om at ligne mig og synge som mig. Det er mig på billedet, men min dobbeltgænger Gry lignede mig på en prik. I 1996 var jeg gæstestjerne hos den tyske sanger Peter Markvart, og da det var hans fødselsdag, tænkte jeg: Hvad kan jeg gi’ en mand, der har alt? En god oplevelse. Så jeg ringede efter Gry og bad hende tage det samme tøj på, som jeg optrådte med hver aften, og på et tidspunkt kom hun ind på scenen til Peter Markvart, og jeg kom ind fra den anden side. Det var virkeligt sjovt, en fed oplevelse, og han var lettere rystet.
