____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Det er så trist, og os der kender Mira, kan kun drømme om, og bede til et stort julemirakel, så Mira kan blive rask, siger Joakim Knop, der har kendt Mira Wanting siden de glade dage i Anja og Victor-filmene.

Tirsdag formiddag kom meddelelsen om, at 34-årige Mira Wanting er "alvorligt syg" af livmoderhalskræft som Wantings PR-agent oplyste i pressemeddelelsen.





Derudover beder hun om, at den unge mor og skuespiller får "forståelse og ro".

Mira Wanting er blandt andet kendt som skuespiller i Regnar Grastens serie om Anja og Victor, hvor hun spillede sammen med Karl Bille, Robert Hansen og Joakim Knop.

  
Mira Wanting Split


Wanting er mor til pigerne Alberte og Filippa på henholdsvis 13 og 2 1/2.

- Det er ganske frygteligt. Særligt når man tænker på, at Mira er så ung en mor, og at hun så får så ond en sygdom, siger Joakim Knop til BT.

- Jeg fik et chok, da jeg fik det at vide for nogle uger siden. Og det minder bare én om, hvor bunduretfærdig verden er, siger Joakim Knop, der betegner holdet fra Anja og Victor-filmenen som 'èn stor familie':

- Mange af os har haft jævnlig kontakt siden vi lavede Anja og Victor-filmene, og vi mødes rundt omkring. Vi er lidt ligesom en stor familie. Og Mira har altid været så livsglad en pige. Forhåbentlig kan den livsglæde hjælpe hende gennem sygdommen, siger Joakim Knop til BT.

Skriv en hilsen til Mira på facebook.dk/ditbt