Den 63-årige erhvervsmand og iværksætter Klaus Riskær Pedersen er blevet far for sjette gang. Det skriver han selv på Facebook.

Tidligt onsdag morgen skrev Klaus Riskær på det sociale medie, at han og kæresten, den 27-årige Anna Pia Lykke Ring, befandt sig på Hvidovre Hospital, hvor der var 60 sekunder mellem veerne. En time senere opdaterede han opslaget og kunne stolt og glad meddele, at han var blevet far til en lille søn.

'Tilføjelse: Født kl 7 Sund og rask lille Adam.'

Det var også Riskær selv, der i foråret afslørede nyheden om, at hans 35 år yngre kæreste var i lykkelige omstændigheder. Dengang skrev han, at 'hvis man vælger en kæreste i den alder, så må man også forstå, at der er hensyn, der skal tages, og Anna skal have sit barn, som mange unge kvinder ønsker at få et barn.'

Anna Pia Lykke Ring og Klaus Riskær har dannet par siden sommeren 2017.

Den lille nye Adam er Riskærs sjette barn, og Anna Pia Lykke Ring er den femte kvinde, han gør til mor. Sammen med sin første kone, Anne-Mette, har han to voksne sønner. Sønnen Kristoffer har han med sin tidligere kæreste, Mette-Marie Thomsen, og sønnen Christopher har Riskær med engelske Jasmin Dahli. Med fotomodellen Laura Petersen har han datteren Isabella.

Om at blive far i en sen alder har erhvervsmanden tidligere sagt:

»Kærester og ægtemænd forgår, mens børn består. Og den værdi bør ingen mand anstændigvis fratage en kvinde alene med begrundelse i sin egen alder. Jeg nærmer mig jo hastigt det tidspunkt, hvor jeg må konfrontere spørgsmålet om, om jeg kan være bekendt at lave små babyer, og selv om Picasso og Charlie Chaplin vist lavede børn, til de var i slut 80'erne, så synes jeg, at der bør være en teknisk mulighed for at de kan vokse op i omgang deres biologiske far.«

Opdateres...