Hvis man har taget et kig på de sociale medier gennem det sidste døgn, har flere gamle skolefotos billeder optrådt heftigt.

Det sker efter DR beskrev, hvordan flere forældre beder fotografer om at redigere deres børns skolebilleder.

Blandt andet bedes fotografer om at fjerne deller og gule tænder, og det har fået en lang række danskere til at dele deres personlige billeder i modsvar.

Danske politikere har gjort det, og flere danske kendisser hopper med på bølgen

B.T. har taget et udpluk, og vi starter med komiker Jonatan Spang, der ikke overraskende skriver en joke billedteksten:

'Da jeg var ung var vi nødt til selv at redigere vores skolefotos,' skriver han, hvorefter et selvredigeret billede optræder.

Mere skarpt skyder tv-vært Puk Elgård, der sender en mere direkte holdning til den igangværende debat.

'Mens nettet går børnebilledamok- skal vi så ikke lige sende en virtuel-krammer til alle de (primært mødre, tror jeg) der hænger fast i en gnavende forestilling om at de kun duer, hvis de selv og deres børn er perfekte,' skriver hun og fortsætter:

'Nu er de afsløret og derfor har de brug for den krammer - så de forstår at de er gode nok som de er. Med fejl og mangler. Alt er godt.'

Foruden Jonatan Spang har en anden komiker også smidt sit billede i puljen.

Nemlig Ruben Søltoft, der med et glimt i øjet skriver følgende:

'Nåmen, jeg er åbenbart den eneste der kan hvile i, at jeg aldrig har haft en akavet periode.'

Derudover har danser Silas Holst lavet et dobbeltbillede fra de tidlige år.

På det ene ses Silas Holst selv, mens hans nuværende dansepartner i 'Vild med Dans', Jakob Fauerby, optræder på det andet billede.

'Disse to flotte fyre får i aften lov til at danse slowfox sammen på Danmarks flotteste dansegulv... det lå ikke i kortene dengang man henholdsvis manglende fortænderne eller havde valgt en page permanent... men ikke desto mindre sker det i aften', skriver Silas Holst med en henvisning til aftenens danse i 'Vild med Dans'.

Herunder kan du se flere, kendte danskere fra dengang, de blev fotograferet som små.