De seneste uger har Beyonces fans lagt videoer og billeder op af superstjernen, som, de er overbeviste om, er gravid med sit fjerde barn.

Beyonce er i øjeblikket på turné i Europa sammen med sin mand Jay-Z, og koncertgæster lægger ugentligt videoer og billeder op af superstjernernes optræden.

Her påpeger de særligt, at den 36-årige sangerinde ser gravid ud og opfører sig som om, hun er gravid.

Senest er der lagt videoer op fra parrets koncert i Paris, som blev afholdt lørdag og søndag. Her kan man se Beyonce synge og danse på scenen i et stramt outfit, hvor fans altså mener, de kan spotte en babybule. Det skriver E! News.

Fans har også lagt mærke til små hints. Blandt andet efter en koncert i Rom, blev en video delt af Beyonce, der står og synger, mens hun gnider sig på maven.



Det minder fans om dengang, Beyonce afslørede sin første graviditet i 2011. Her gned hun sig nemlig også på maven, da hun optrådte til MTV VMA.

Derudover har hun også optrådt i en kjole, hvor der ser ud til at være et lille rødt hjerte på maven, hvilket får fans til at tro, at en lille spire gror derinde.

Der er også mange fans, som har lagt mærke til, at Beyonce har båret en blazerjakke udover sine stramme outfits, hvorfor de gætter på, om hun muligvis prøver at skjule noget.

For nylig lagde superstjernen også et billede op på Instagram, hvor hun står ved siden af et fire-tal uden nogen forklaring. Det fans tager som endnu et hint til, at parret, der i forvejen har tre børn - datteren Blue Ivy på seks år og tvillingerne Rumi og Sir på et år - er gravide med deres fjerde.

Der er dog også mange skeptikere, som påpeger, at sangerinden muligvis bare er oppustet.

Beyonce og Jay-Z, som også spillede i Danmark den 23 juni, ser ifølge den offentliggjorte tourplan ud til at være færdige med deres turné til efteråret.