Sara Maria Mærkedahl, der er aktuel i Min fede træner på TV3, blev som 15-årig spottet af en såkaldt scout, og det kom til at betyde en modelkarriere ved siden af studierne og arbejde i tøjbutikken. Hun er resultatet af, at en cirkusartist besøgte Danmark og fandt kærligheden

1. Noget af et puslespils-forhold

Min far Seid og min mor Edna mødte hinanden i slutningen af ’70erne, da min far, der kommer fra Iran, var i Danmark for at optræde som cirkusartist. Min danske mor Edna kom i snak med ham til en julefest hjemme hos min mors bekendte, og det kom til at betyde et meget specielt forhold, for min far var hele tiden på farten i USA, Asien og Europa, og det må have været noget af et puslespil dengang, før mobiltelefonerne og internettet. Da min mor skulle besøge ham første gang, var min mormor og morfar ikke så trygge ved, at hun skulle besøge en cirkusartist så langt væk, de var i hvert fald bange for, at hun ikke kom hjem igen. Billedet er fra da, de var i Sydamerika, måske i Venezuela, hvor min far optrådte som balancekunstner.

2. ’Optræd for mig’

Jeg elskede at være hos mormor og morfar i Nordjylland, min mor har seks søskende og tilsammen er vi, på min mors side, 20 fætre og kusiner. Jeg husker, hvordan vi løb rundt i den have og legede, mens mormor lavede frikadeller og kogte kartofler. Min far lavede alle mulige balancekunster med mig. Tit sagde han: »Optræd for mig, du skal øve dig i at stå foran nogen og optræde, det kan du altid bruge til noget,« og så stod jeg på hovedet, dansede eller så tosset ud.

3. Et trygt område

Jeg voksede op i Hedehusene i et trygt område på en villavej, og min mor var pædagog i den børnehave, jeg var barn i. Det var perfekt, og jeg vidste altid, hvornår vi skulle hjem, nemlig når min mor havde fri. Min mor syntes, at når jeg blev stor, skulle jeg ha’ en god uddannelse, så jeg havde et stabilt og et roligt liv uden at skulle rejse rundt. Jeg har prøvet virkelig mange ting og har altid været nysgerrig for at lære nye færdigheder. Hun har altid bakket mig op uanset hvad. Jeg kom til at gå på Handelsskolen i Roskilde, det var en fin by at være teenager i, med mange muligheder for os unge mennesker – og så var det nemt at komme ind til København, hvor jeg tit tilbragte min fritid.

4. Træt af camping

Jeg var en meget udadvendt, nysgerrig lille spirrevip som barn, jeg elskede at gå på opdagelse i min fars kostumer, og når han var på turneer elskede jeg at gå ind til dansepigerne og prøve deres kostumer. Her var jeg i vores campingvogn, som var en stor del af mit liv, når min far var på turné – her i Sverige. Jeg syntes, camping var charmerende dengang og har mange gode minder fra den tid. Men dengang var det også svært at sætte pris på min fars tilværelse. Jeg ville gerne bare ha’, at min far var hjemme, så jeg kunne se ham hver dag, og han kunne hjælpe med lektier. Eller han kunne sætte vandsprederen ud på plænen, så vi kunne lege sammen, det elskede jeg. Mine forældre blev skilt, da jeg var ni år, og derefter stoppede han med at turnere, men blev i Danmark, hvor han optrådte i sommerlande, børnehaver og på hospitaler. Det var ikke lige så eksotisk som at være en stor og eftertragtet balancekunstner med hele verden som arbejdsplads, men i dag, hvor han er 72, optræder han stadig – og jeg er megastolt af ham.

5. Apollos ansigt udadtil

Her var jeg i Dubai for at lave en kampagne for Apollo Rejser som model, fordi jeg er deres ansigt udadtil. Lige nu er jeg i gang med nogle videoer om vejret på ferier, og hvad det betyder for dagens aktiviteter. Jeg synes Dubai er et spændende sted, men rejser også gerne for at opleve det historiske og kulturelle. Jeg elsker at opleve nye ting og blive inspireret – og være på ferie med dem, jeg elsker.

6. Besat af tal

Fra Handelsgymnasiet: Jeg har altid været glad for matematik, som jeg fik topkarakter i. Med det har fulgt en let OCD eller autisme, hvad angår tal, for jeg husker ting i tal, alles telefonnumre og jeg gør tit tingene op i tal. Når jeg skal op og ned ad trapper, tæller jeg, og hvis jeg går på fortovet, kan jeg også finde på at tælle, hvor mange skridt der går, før jeg rammer linjen mellem fliserne. Det med tallene prøver jeg at bruge konstruktivt og kan f.eks. huske fødselsdage, særlige datoer og årstal og så er jeg god til hovedregning. Sprog var jeg mindre god til, og da jeg begyndte på handelsskolen syntes jeg ikke, jeg var god nok til engelsk og tysk og fik derfor ekstra undervisning, men det skyldes måske at jeg er meget perfektionistisk. I gymnasiet gik jeg på international linje og det gjorde mig meget rejselysten. Vi rejste to-tre gange om året og lærte meget om den europæiske historie. En helt særlig tur var til Bruxelles og parlamentet dernede, hvor jeg skrev en stor opgave om Danmarks interesse i ømu’en.

7. Blev opdaget ved et Esprit-show

Her var jeg med min mor i 1999 og var lige kommet ud fra en eksamen, hvor jeg vist nok fik 10 i dansk. Mit snit fra gymnasiet var 9,4. Jeg flyttede hjemmefra, i en lejlighed på Østerbro, da jeg var 19 år og begyndte at læse på Handelshøjskolen, mens jeg arbejdede i Esprit som butiksassistent, og så var jeg model. Jeg blev spottet til et Esprit-show, da jeg var 15 af en scout fra Unique Models. Fra jeg var 16, fik jeg mange forskellige modelopgaver. Jeg følte mig meget privilegeret over, at jeg både fik nogle fede oplevelser og penge, mens jeg læste.

8. Kastanje i maven

Her var jeg højgravid i uge 35 og ventede min første datter. Jeg var ubekymret og glædede mig bare. Hun kom til at hedde Kastanje, for jeg har en veninde, som har fortalt mig om en tradition om, at man taget en kastanje i lommen, og hver gang man rører ved den, tænker man på alt det gode i ens liv. Og så har jeg altid været fascineret at kastanjetræerne på de store alléer og i skoven – for mig et tydeligt tegn på noget viljestyrke. Sjovt nok et karaktertræk, min datter i den grad besidder. Nummer to i rækken hedder Vega Marie.

9. Mødte kærligheden under velgørenhed

Her i Marrakech kysser jeg med min kæreste Morten Heiberg, som er en hamrende dygtig dessertkok. Jeg lærte ham at kende, da vi lavede et velgørenhedsarrangement sammen – som vi har gjort sammen flere gange. Morten og jeg var også ude at holde jul og lave mad på et herberg for kvinder. Det var meget givende og rørende at være sammen med de mennesker, der boede der. De var så glade bare for nærværet, og det føltes virkelig rart, at det var det, der var i fokus. Morten sørgede for der var velsmagende julemad, og så laver han den bedste risalamande. Senere på aftenen tog vi hjem og hyggede med min familie.