Meghan Markles nevø blev søndag morgen angiveligt taget i at være i besiddelse af en kniv på et diskotek i London.

Han skulle være sluppet med en advarsel af politiet, skriver Sky News.

Meghan Markle, der lørdag blev gift med britiske prins Harry, har efterhånden en noget skandaleramt familie.

Senest er hendes nevø, Tyler Dooley, angiveligt blevet taget i at have medbragt en kniv på et diskotek i det sydlige London, da han var i byen for at fejre Meghan Markles bryllup - som han dog ikke var inviteret til.

Meghan Markle blev lørdag gift med britiske prins Harry. 
Meghan Markle blev lørdag gift med britiske prins Harry.  Foto: Jonathan Brady/Pool via REUTERS
Vis mere

I en udtalelse oplyser Scotland Yard ifølge Sky News, at det var blevet tilkaldt til natklubben, efter en mand havde oplyst til vagterne i døren, at han var i besiddelse af en kniv.

Da betjente ankom til stedet klokken 01:55 om natten, var manden dog væk.

Det lykkedes senere at opspore manden - som ifølge Sky News er Tyler Dooley - på et hotel i Kingston.

'To mænd i 20'erne blev afhørt af betjente i forbindelse med hændelsen. En af mændene valgte også at aflevere en peberspray frivilligt', lyder det i udtalelsen fra politiet.

'Begge mænd, der var turister i Storbritannien, blev advaret mod deres handlinger. Ingen af dem blev anholdt, og der bliver ikke gjort yderligere i sagen', slutter udtalelsen.

Foto: POOL New
Vis mere

Det britiske politi har endnu ikke villet bekræfte de to mænds identiteter.

»I sådan en sag er man meget påpasselig fra politiets side. Genstandende blev givet frivilligt til politiet, og der var ingen grund til mere bekymring, derfor er eftersøgningen lukket med advarsler,« siger Sally Benatar fra det lokale politi i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Udover Meghan Markles mor - Doria Ragland - var ingen andre af den tidligere skuespillerindes familiemedlemmer inviteret til brylluppet på Windsor Castle, da de ikke har haft kontakt i flere år.

Det har dog ikke forhindret flere af Markles familiemedlemmer - særligt hendes halvbror, Thomas Markle Jr. - der er far til Tyler Dooley - i at kommentere brylluppet og skabe skandaler i den forbindelse. Senest vakte han opsigt, da han skrev et åbent brev til prins Harry, hvori han advarede ham mod at gifte sig med Meghan. Den sag kan du læse mere om HER.

Meghan Markle med sin mor, Doria Ragland, på vej til St George's Chapel, Windsor Castle.
Meghan Markle med sin mor, Doria Ragland, på vej til St George's Chapel, Windsor Castle. Foto: AFP PHOTO / Oli SCARFF
Vis mere