Sangeren Nick Jonas havnede forleden i en beklemt situation, da Selena Gomez i et radiointerview klandrede ham for at være en dårlig date.

Den 25-årige sanger var gæst i et morgenprogram på den britiske radiostation, BBC Radio 1, da han pludselig blev konfronteret med et akavet minde fra sin fortid.

På et tidspunkt i radioprogrammet får Nick Jonas målt sin puls, mens værten, Nick Grimshaw, stiller spørgsmål om episoder fra hans fortid.

Pludselig dukker Selena Gomez frem på en skærm, og minder ham om en oplevelse, de to havde sammen for mange år siden.

»Hej Nicholas det er Selena Gomez. Jeg vil gerne minde dig om dengang, hvor vi alle var i Central Park sammen. Det er i hvert fald over 10 år siden. Jeg tænkte på, om det bringer nogle minder frem hos dig? Det var min første gang i Central Park,« siger hun i klippet.

Nick Jonas og Selena Gomes var kærester for mere end ti år siden.
Nick Jonas og Selena Gomes var kærester for mere end ti år siden. Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Mens han ser videoen, stiger Nick Jonas' puls fra 76 slag i minuttet til 90 slag i minutten, og det er helt tydeligt, at han bliver lidt befippet ved situationen.

»Dette skete mens mine brødre og jeg var i et boyband (Jonas Brothers, red.), og var meget private omkring vores forhold. Hun var var utilfreds med, at hendes Central Park-oplevelse blev ødelagt af det faktum, at jeg gik seks meter bag hende,« forklarer han værten og tilføjer:

Selvom de (paparazzifotograferne, red.) tog billeder af os, og det var helt åbenlyst, at vi var sammen, var jeg sådan: 'Det er bedre, hvis vi står cirka 8 meter fra hinanden'.

Nick Jonas er dog levende bevis på, at man kan forblive venner med sin ekskæreste. De tidligere Disney-stjerner, ses nemlig stadig og roser ofte hinanden i medierne. 

Se interviewet her: