Et vaskeægte sukkerknald har båret frugt, og senere i år bliver parret forældre for første gang.

De mødtes i Kanal5-programmet ‘Kongerne’ for næsten tre år siden, og senere i år bliver Walid Bechara, bedre kendt som Kanldperlen, og Kia “Sugar” Sødergreen så forældre til en lille prins eller prinsesse, det afslører Kia på Facebook.

– Nu kan vi snart ikke holde vores lille hemmelighed skjult meget længere, skriver hun til et billede med teksten:

– Min mor og far har gjort mig til et sukkerknald.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia: Walid gør mig skruk

Walid: Jeg bliver en god far

Kia og Walid har aldrig lagt skjul på, at de gerne ville have børn sammen en dag, og graviditeten var da også planlagt, fortæller Walid, som glæder sig til at blive far.

– For et stykke tid siden blev vi enige om, at hun skulle smide p-pillerne, og hvis det så skete, så skete det. Det gjorde det så, og vi er meget glade. Jeg er da lidt nervøs, men jeg er sikker på, at jeg bliver en god far, fastslår han og fortsætter:

– Et eller andet sted vil jeg nok gerne have en dreng. Det er jo den der far/søn-ting. Men jeg er egentligt lidt ligeglad med kønnet. Det vigtigste er, at barnet er sundt og rask.

I december kom Kia ellers ind på sin drømmeuddannelse, som hun efter planen skulle starte på efter sommerferien. Men nu ser det ud til, at der i stedet står bleskift og søvnløse nætter på programmet.

LÆS OGSÅ: Er ‘Kongerne’-Kia blevet pornostjerne?

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser