Midt i deres livs krise formår både Kim Kardashian og hendes mand, Kanye West, tilsyneladende at fortsætte deres hverdag, som om næsten intet var hændt.

Således var Kim Kardashian torsdag i fuld gang med at filme næste afsnit af verdens mest populære realityserie, 'Keeping Up With the Kardashians'.

Og på sin ranch i staten Wyoming gjorde Kanye West sig klar til at udgive sit nye album, 'Donda' (release fredag).

»Det er umuligt at se, hvad der er vanvittig virkelighed, og hvad der bare er opdigtet kaos,« siger tv-værten Anderson Cooper på CNN.

Kim Kardashian og Kanye West.
Kim Kardashian og Kanye West. Foto: Danny Moloshok - Reuters
Vis mere

Således startede Kanye West familiens vanvidsuge som en slags præsidentkandidat med et kaotisk vælgermøde i staten South Carolina.

Ikke alene erklærede Kanye West her igen sine intentioner om at stille op til præsidentvalget 3. november. Den 43-årige far til fire langede også ud efter både svigermor og hustru.

Med tårerne trillende ned ad kinderne afslørede West, at han og konen, Kim Kardashian, for otte år siden havde overvejet at få en abort, da Kardashian blev gravid med parrets første barn, North.

»Jeg slog næsten mit barn ihjel,« gentog West, mens tårerne løb ned ad kinderne.

Kanye West under sit vælgermøde i South Carolina.
Kanye West under sit vælgermøde i South Carolina. Foto: RANDALL HILL - Reuters
Vis mere

Kanye West fastholdt også, at han i flere år havde forsøgt at blive skilt fra Kim Kardashian. Og endelig kaldte han sig svigermor, Kris Jenner, for 'Kris Jong-un' og anklagede både kone og svigermor for at forsøge at få ham tvangsindlagt.

Efterfølgende afslørede Kim Kardashian via Twitter, at ægtemanden lider af maniodepression (bipolar sygdom).

Paparazzifotografer fangede torsdag Kim Kardashian med tårer i øjnene – i Los Angeles. Og i Wyoming blev en tilsyneladende ubekymret Kanye West fotograferet i et lokalt supermarked, Walmart, sammen med nogle venner.

»Kanye West og Kim Kardashian er virkelig de perfekte realitystjerner. I deres liv er det således umuligt at kende forskel på fantasi og virkelighed. Og hvis det er virkelighed, er det så en konstrueret virkelighed a la Hollywood. På én gang fantastisk og skræmmende,« siger MSNBC-værten Hallie Jackson.

Kanye West og hans kone, Kim Kardashian, i 2016.
Kanye West og hans kone, Kim Kardashian, i 2016. Foto: © Lucas Jackson / Reuters
Vis mere

Kim Kardashian og Kanye West blev gift i 2014. Sammen har de fire børn: North, syv år, Chicago, to år, Saint, fire år, og Psalm, 14 måneder.

Ifølge flere amerikanske medier planlægger parret en snarlig skilsmisse. Men måske er denne plan også bare en del af 'showet'.