Han har skrevet en klassiker om skibet Jutlandia og hendes heltemodige indsats under Koreakrigen.
Men Kim Larsen kunne også have skrevet en tragisk ballade om et andet skib og om den skæbnesvangre sommerdag i 1959, hvor han selv ved et tilfælde undgik døden.
I Haderslev har dagen i årtier været en, man ikke talte om.
'Den tavse tragedie' er katastrofen på Haderslev Dam blevet kaldt. Og det er også titlen på den bog, som to redaktører af avisen JydskeVestkysten har skrevet om dagen, hvor 57 mennesker døde. Heraf 14 børn.
Den yngste hed Karen. Hun var under et år.
»Tidsånden i 1950'erne var en anden. Skete der grimme ting, var det ikke noget, man snakkede om,« siger den ene af bogens forfattere, Flemming Just, om tavsheden og fortsætter:
»Man fortiede det ud fra devisen om, at hvis bare man forsøgte at glemme, forsvandt smerten. At tiden læger alle sår.«
»Ud af de 57 døde kom 31 fra selve Haderslev, som dengang blot var en lille provinsby med omkring 10.000 indbyggere. Så enten kendte man personligt dem, der var omkommet, eller kendte nogen, der kendte dem.«
Kim Larsen var blot 13 år den sommer. Også han kendte nogen på Haderslev-egnen. Nemlig moderens fætter Agner, som boede uden for Haderslev.
Helt frem til sin alt for tidlige død elskede Kim Larsen cykler og var kendt for – ikke mindst i Odense – at cykle fløjtende gennem gaderne.
»Jeg kan godt lide cykler. Og bikinier og højhælede sko. Gode opfindelser,« som han engang sagde i et tv-interview.
Interessen for cykling startede allerede i teenageårene, hvor seksdagesløbenes par nummer syv var de helt store idoler for landets raske drenge.
Også for Kim Larsen og hans kammerat Jørgen, som denne sommer ville kombinere den sportslige interesse med den spirende interesse for det andet køn.
Efter ihærdig overtalelse fik de to københavnerdrenge af deres mødre lov til at cykle til Haderslev og fætter Agner.
Det var en af den slags somre, som man bedst kender fra idylliske Morten Korch-film. Med høj sol og fuglefløjt.
Efter et par dages ophold hos en morbror på Fyn ankom de to drenge på deres blankpolerede cykler og med masser af fedtstof i de Elvis-inspirerede frisurer til Haderslev.
8. juli havde Kim Larsen og hans ven hygget sig på egnen i adskillige dage. Om aftenen forsøgte de at gøre byen usikker iført deres spidse sorte sko. Det gik ikke helt godt.
»I keder jer vist lidt,« lød det fra mors fætter den morgen, hvor han foreslog de to københavnerdrenge en af egnens mest populære udflugter.
En tur med skibet 'Turisten' over Haderslev Dam til Restaurant Damende på den anden side.
»Det gider vi ikke,« lød det enstemmige svar fra de to drenge, som i stedet tog med Agner for at overvære bedækningen af hans hest.
Hvad end valget skyldtes deres spirende interesse for det kønslige eller ej, så var netop det valg Kim Larsen og kammeratens store held.
For på den smukke og blikstille sommerdag var efterspørgslen på turen stor. Så stor, at den lovlig kyniske ejer proppede 93 passagerer om bord på den lille turistbåd, som havde plads til 35.
Da den tætpakkede båd undervejs fik motorstop, forsøgte ejeren ved hjælp af overklippede gummislanger at fylde benzin på tanken.
Men en af slangerne rev sig løs. Og da brændstoffet ramte den gloende motor, eksploderede den. Og på et splitsekund var hele båden indhyllet i flammer. Skrig fyldte luften.
Panikken greb de 93 børn og voksne, som i deres kamp for at komme ud af og væk fra den brændende båd trak andre ned under det ellers lave vand.
57 mistede livet i det, der var sidste århundredes næststørste katastrofe.
Men tiden læger alle sår, mente man. Så ingen i Haderslev talte om det.
Kim Larsen fortalte dog selv historien om den skæbnesvangre dag, hvor han undgik døden, til den ene af bogens forfattere, Flemming Just.
Han var i en årrække lokalredaktør i netop Haderslev og interviewede i starten af 00'erne den folkekære sanger i forbindelse med en koncert i byen.
»Jeg spurgte ham selvfølgelig, om han havde en relation til Haderslev. Og så rullede historien ellers.«
Samme held havde Flemming Just ikke blandt de lokale. 'Det snakker vi ikke om' lød svaret år efter år.
Indtil han og medforfatter Poul-Erik Thomsen besluttede at skrive en bog om 'Den tavse tragedie' i anledning af 50-året for katastrofen.
»Flere af dem, som vi snakkede med, havde aldrig talt med nogen om det før os. Vi kunne mærke, at de bagefter var helt lettede.«
»Det er næsten vanvittigt, at de har kunnet bære rundt på det i så mange år. Men det var medicinen dengang. At lade være med at snakke.«
Ejer og skibsfører Hans Riistofte, som var skyld i ulykken, blev efterfølgende idømt blot otte måneders fængsel.
'Den tavse tragedie' er netop udkommet på forlaget Tekst & Design i en revideret udgave i anledning af 60-året.
