Foran tusindvis af fans hylder det irske rockband U2 Kim Larsen, der søndag morgen sov stille ind.

De irske verdensstjerner optræder søndag aften i et udsolgt Royal Arena i Købenavn.

Her kunne de mange fremmødte fans se en storskærm, hvor et billede af Kim Larsen, med fødselsår og dødsår (1945-2018, red.), blev fremvist. Til stor jubel.

Det viser billeder og videoer, der søndag aften er blevet lagt ud på de sociale medier.

Mens Kim Larsen fyldte storskærmen, læste den 58-årige U2-forsanger Bono samtidig op af de første strofelinjer fra Gasolin-hittet 'This is My Life':

'This is my life. This is my time. You show me the light. And I go there.'

Kim Larsen er søndagen igennem blev hyldet af danskere landet over. Han er blevet æret og mindet i et omfang, der sjældent er set herhjemme. Nyheden om hans død har også ryddet forsiderne hos samtlige danske medier.

Det var søndag formiddag, at Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, oplyste, at nationalskjalden var sovet ind.

U2 i Royal Arena i København. Billedet her er fra bandets koncert lørdag aften den 29. september. U2 spiller i alt to koncerter i Danmark. Den anden og sidste koncert er søndag den 30. september. 
U2 i Royal Arena i København. Billedet her er fra bandets koncert lørdag aften den 29. september. U2 spiller i alt to koncerter i Danmark. Den anden og sidste koncert er søndag den 30. september.  Foto: Nils Meilvang
Vis mere

'På vegne af Larsen-familien skal jeg med stor sorg meddele, at Kim Larsen i morges er sovet stille ind efter længere tids sygdom. Kim Larsen blev 72 år.'

Den sørgelige melding kommer på Kim Larsen & Kjukkens Facebook-side.

Kim Larsen var omgivet af sin kone og børn, da han sov stille ind.

Andre læser også