Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Kim Kardashian og Kanye West er officielt blevet skilt.
For den 42-årige verdensinfluencer og den 45-årige kontrorapper blevet enige om, hvordan de fordeler deres værdier og samværet med deres fire børn imellem sig.
Det skriver det amerikanske medie TMZ, der har set skilsmisseforliget.
Kim Kardashian og Kanye West er blevet enige om at have delt forældremyndighed over børnene North på 9 år, 6-årige Saint, 4-årige Chicago og 3-årige Psalm.
Det bliver dog formentligt som vanligt Kim Kardashian, der bliver den primære omsorgsperson, da hun ikke mindst også skal modtage 200.000 dollar om måneden i børnebidrag fra rapperen.
Det svarer til knap 1.440.000 danske kroner.
Dertil skal parret deles om udgifterne til børnenes skole og til sikkerhedsopbuddet omkring dem.
Ikke mindst er det tidligere ægtepar blevet enige om, at de vil samarbejde om deres fire børn, og at hvis den ene ikke vil samarbejde, så får den anden ret til at træffe beslutningen.
Både Kim Kardashian og Kanye West har tidligere frasagt sig ægtefællebidrag.
Kim Kardashian anmodede om skilsmisse fra Kanye West tilbage i februar 2021 efter syv års ægteskab.
Den anmodning blev dog ikke taget godt imod af rapperen, der afviste den, så Kim Kardashian i stedet måtte gå rettens vej for at blive erklæret officielt skilt, mens de yderligere detaljer i skilsmissen – som forældremyndigheden og fordelingen af ægteparrets ejendele – lod vente på sig.
Og først denne mandag underskrev det tidligere ægtepar så deres endelige skilsmisseforlig.