Har Kim Kardashian smuglet sig til en ældgammel, romersk artefakt, der tilhører Italien?

Det mener de italienske myndigheder i hvert fald, at hun har, og de er derfor nu gået rettens vej for at få den 40-årige realitykendis til at aflevere den tilbage.

Det skriver en lang række internationale medier – heriblandt The Independent, Los Angeles Times og Page Six, som fået indsigt i sagsakterne.

Ifølge medierne er der tale om en statue i kalksten, som hedder 'Fragment of Myron’s Samian Athena'.

Kim Kardashian.
Kim Kardashian. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Kim Kardashian skal angiveligt have købt statuen, der er dateret til det 1. eller 2. århundrede, fra den belgiske museum Axel Vervoordt Gallery i 2016.

Statuen var angiveligt en del af en 5,5 ton tung forsendelse til en værdi af 745.882 dollars (cirka 4,5 millioner kroner), som ankom til Los Angeles i maj 2016.

Her blev statuen efter sigende undersøgt, fordi myndighederne havde mistanke om, at den kunne være beskyttet af kulturarv.

Myndighederne blev angiveligt mistænksomme, fordi der var en række uoverensstemmelser i statuens dokumenter, der medførte, at myndighederne ikke med sikkerhed kunne fastslå, hvor statuen reelt kom fra.

Italiens Ministerie for Kulturelle Anliggender sendte derfor i 2018 en arkæolog til Los Angeles for at undersøge statuen, og det er angiveligt denne arkæolog, som har fastslået, at statuen er blevet 'stjålet, smuglet og på ulovlig vis fragtet ud af Italien'.

Det italienske ministerie er derfor nu gået rettens vej for at få Kim Kardashian til at aflevere statuen tilbage til Italien.

Men her bliver historien dog endnu mere indviklet.

For det første, fordi Kim Kardashian slet ikke er i besiddelse af statuen, da den stadig er placeret hos det amerikanske toldvæsen, og for det andet fordi, hun nægter overhovedet at kende til statuen, som hun altså angiveligt skal have købt i Belgien for fem år siden.

Her ses den omtalte statue.
Her ses den omtalte statue.
Vis mere

»Kim har aldrig købt dette kunstværk, og det her er første gang, hun hører om dets eksistens,« siger realitystjernens talsperson og fortsætter:

»Vi har mistanke om, at statuen er blevet købt i hendes navn uden tilladelse herom, da hun aldrig har modtaget statuen og ikke kender til købet. Vi støtter efterforskningen af sagen og håber, at statuen bliver afleveret tilbage til dens rette ejere.«

Her slutter historien dog heller ikke .…

Ifølge retsdokumenterne har direktøren fra det bbelgiskemuseum, som angiveligt har solgt statuen til Kim Kardashian, nemlig nægtet, at statuen stammer fra Italien, og derfor er det endnu uvist, hvad der kommer til at ske med statuen.