Den yngste Kardashian-søster, Khloé, angriber kritikere, der beskylder hende for at ændre sit udseende konstant.

Ifølge Page Six udviklede Twitter sig til en reguler krigszone med Khloe Kardashian på den ene side og en lang række kritikere på den anden side.

Årsagen er en ny reklame for migrænepiller, som Khloé Kardashian er frontperson på. Her har hun ifølge flere Twitter-brugere proppet sig lige lovligt med kosmetiske hjælpemidler til deres smag.

'Siger undersøgelser, at plastikkirurgi er godt for at fjerne migræne?' skriver en Twitter-bruger blandt andet. En anden skriver ligeledes: 'Hvilken medicinsk virksomhed vælger en person, der har indtaget så meget Botox, at hun ligner en alien, som talsperson?'.

Det er denne reklame, der har forårsaget mundhuggeriet mellem Khloe Kardashian og flere Twitter-brugere. Foto: YouTube.
Det er denne reklame, der har forårsaget mundhuggeriet mellem Khloe Kardashian og flere Twitter-brugere. Foto: YouTube.
Vis mere

Det har fået verdensstjernen, der mest af alt er kendt for tv-programmet 'Keeping Up With The Kardashians', til tasterne.

'Jeg prøver at hjælpe mange derude, der lider i stilhed. I har ret til jeres meninger, men jeg har også ret til mine,' skriver hun på sin Twitter.

Det er ikke længe siden, at Khloé Kardashians udseende sidst blev en debat på de sociale medier.

I april florerede et ældre, uredigeret billede af hende på blandt andet Reddit. Her lød flere kommentarer på, Kloé Kardashian selv burde slå sådanne billeder op for at vise sit 'sande jeg'.

Dengang var hendes mor, Kris Jenner, ude og forsvare hendes typiske billedvalg med, at Khloé Kardashian havde kæmpet med sit udseende og selvværd igennem sit liv.

Det kan du læse mere om her.