Den amerikanske komiker Kevin Hart blev tirsdag offentliggjort som vært for næste års Oscar-uddeling. Nu har han trukket sig, efter han bliver beskyldt for at være homofobisk på baggrund af nogle tidligere tweet. Men hvilke andre skandaler har der ellers været i årenes løb?

Siden den første pris blev uddelt i 1929, har der været flere opsigtsvækkende begivenheder ved uddelingerne.

Helt tilbage i 1936 begyndte skandalerne allerede.

Her nægtede manuskriptforfatter Dudley Nichols at modtage sin Oscar for 'Bedste manuskript' for filmen 'The Informer'. Dette var på grund af hans medfølelse over for 'The Writers Guild' (en amerikansk fagforening, der bl.a. repræsenterer manuskriptforfattere inden for film og tv-serier, red.), hvor mange på daværende tidspunkt strejkede.

Hattie McDaniel (th.) var tæt på ikke at få lov til at komme ind til Oscar-showet i 1940 på baggrund af hendes hudfarve - også selvom hun selv vandt en pris.
Hattie McDaniel (th.) var tæt på ikke at få lov til at komme ind til Oscar-showet i 1940 på baggrund af hendes hudfarve - også selvom hun selv vandt en pris. Foto: Scanpix
Vis mere

Fire år efter - i 1940 - vandt skuespiller Hattie McDaniel sin første Oscar for sin skuespilpræstation i filmen 'Borte med blæsten'.

Det var dog ikke lige nemt at få hende ind til selve ceremonien.

Hattie McDaniel blev nemlig nægtet adgang på grund af sin hudfarve.

Filmens producerer måtte derfor overtale hotellet, hvor showet blev afholdt, til at lade hende komme ind. Hun fik til sidst lov, men blev placeret ved et særligt adskilt bord væk fra sine kolleger.

Marlon Brando dukkede ikke selv op, da han modtog en Oscar for sin rolle i 'The Godfathers'. AFP PHOTO C.SCHIEBECK
Marlon Brando dukkede ikke selv op, da han modtog en Oscar for sin rolle i 'The Godfathers'. AFP PHOTO C.SCHIEBECK
Vis mere

I 1973 vandt den amerikanske skuespiller Marlon Brando for bedste skuespiller for sin rolle i den legendariske film 'The Godfather'.

Men da hans navn blev råbt op, var det ikke Marlon Brando selv, der indtog scenen.

I stedet havde han bedt den amerikanske skuespiller og aktivist Sacheen Littlefeather om at modtage hans pris på grund af hendes baggrund som 'native american' - indianer.

Dette var i protest mod Hollywoods måde at portrættere de indfødte amerikanere.

Oscar winning actress and Oscar Awards presenter Susan Sarandon (L) and her partner Tim Robbins (R) arrive at the 75th Academy Awards in Hollywood, California, 23 March, 2003. AFP PHOTO/John MABANGLO JOHN G. MABANGLO / AFP
Oscar winning actress and Oscar Awards presenter Susan Sarandon (L) and her partner Tim Robbins (R) arrive at the 75th Academy Awards in Hollywood, California, 23 March, 2003. AFP PHOTO/John MABANGLO JOHN G. MABANGLO / AFP Foto: JOHN G. MABANGLO
Vis mere

I 1993 skulle skuespillerne Susan Sarandon og Tim Robbins præsentere en Oscar-uddeling, men valgte at gå uden om det aftalte manuskript.

I stedet italesatte de USA's regerings tilbageholdelse af hiv-positive flygtninge fra Haiti, som dengang blev tilbageholdt på Guantanamo.

Herefter udtalte akademiets chef sig således:

'At nogle, jeg inviterer til at præsentere en Oscar-uddeling, bruger sin tid på at postulere en personlig politisk overbevisning, er ikke kun skandaløst, men også usmageligt og uærligt.'

Michael Moore er en amerikansk dokumentarfilminstruktør og forfatter, der især er kendt for sine satiriske udgivelser og for sine politiske synspunkter. EPA/NINA PROMMER
Michael Moore er en amerikansk dokumentarfilminstruktør og forfatter, der især er kendt for sine satiriske udgivelser og for sine politiske synspunkter. EPA/NINA PROMMER Foto: NINA PROMMER
Vis mere

I 2003 vandt Michael Moore for sin film 'Bowling for Columbine'.

Men da han skulle holde sin takketale, valgte han ikke at tale om sit arbejde med filmen, men i stedet bruge tiden på at tale om den daværende amerikanske præsident, George W. Bush:

'Vi lever i en tid, hvor vi har en mand, der sender os i krig for fiktive grunde. Skam dig, mr. Bush.'

Herefter begyndte publikum at 'buhe', og orkestret skyndte sig at spille for at få ham til at forlade scenen.

Seth McFarlane var Oscar-vært i 2013 og er en amerikansk animator, filmmanuskriptforfatter, instruktør og tegnefilmsdubber, skuespiller, producer, sanger og komiker. Han er mest kendt som skaberen af de to satiriske tegnefilmsserier Family Guy og American Dad.  AFP PHOTO / Frederic J. BROWN. FREDERIC J. BROWN / AFP
Seth McFarlane var Oscar-vært i 2013 og er en amerikansk animator, filmmanuskriptforfatter, instruktør og tegnefilmsdubber, skuespiller, producer, sanger og komiker. Han er mest kendt som skaberen af de to satiriske tegnefilmsserier Family Guy og American Dad.  AFP PHOTO / Frederic J. BROWN. FREDERIC J. BROWN / AFP Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

I 2013 var der endnu en 'værts-skandale', da Oscar-værten Seth Mcfarlane fortalte upassende vittigheder om filmen 'Django Unchained', hvor han sagde:

»Det var en historie om en mand, der kæmper for at få sin kvinde tilbage, som har været udsat for umenneskelig vold. Eller, som Chris Brown og Rihanna ville kalde det: 'en date'.«

Herefter blev han heftigt kritiseret for at lave sjov med Chris Brown, der var voldelig over for Rihanna, da de dannede par i 2009.

Vi skal kun fire år tilbage, da endnu en stor skuespiller dummede sig gevaldigt, nemlig John Travolta.

Actor John Travolta arrives at the 87th Academy Awards in Hollywood, California February 22, 2015. REUTERS/Robert Galbraith (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT)
Actor John Travolta arrives at the 87th Academy Awards in Hollywood, California February 22, 2015. REUTERS/Robert Galbraith (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT) Foto: ROBERT GALBRAITH
Vis mere

I 2014 skulle han præsentere Broadway-stjernen 'Idina Menzel', der især er kendt for at synge 'Let It Go' i Disney-filmen 'Frozen'.

Men i stedet for at præsentere hende som 'Idina Menzel', kaldte John Travolta hende 'Adele Dazeem'.

I 2016 boykottede flere inviterede skuespillere Oscar-showet, da de mente, der var for lidt diversitet iblandt de nominerede. Ud af alle 20 skuespillere, der var nomineret i hovedkategorierne, var ingen af dem afroamerikanske. Herefter begyndte hashtagget '#OscarsSoWhite' at brede sig på de sociale medier, og mange kendisser og fans bad om mere diversitet i Oscar-showet.

Oscar-showet i 2017 gik heller ikke ubemærket hen. Der var en af tidens største 'svipsere'.

Faye Dunaway og Warren Beatty kom i 2017 til at udnævne den forkerte vinder for 'Bedste Film'. I stedet for filmen 'Moonlight' kom de til at sige 'La La Land'. EPA/AARON POOLE / AMPAS THE IMAGE MAY NOT BE ALTERED AND IS FREE FOR EDITORIAL USE ONY IN REPORTING ABOUT THE EVENT. ONE TIME USE ONLY. MANDATORY CREDIT. HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
Faye Dunaway og Warren Beatty kom i 2017 til at udnævne den forkerte vinder for 'Bedste Film'. I stedet for filmen 'Moonlight' kom de til at sige 'La La Land'. EPA/AARON POOLE / AMPAS THE IMAGE MAY NOT BE ALTERED AND IS FREE FOR EDITORIAL USE ONY IN REPORTING ABOUT THE EVENT. ONE TIME USE ONLY. MANDATORY CREDIT. HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES Foto: AARON POOLE / AMPAS
Vis mere

Det var nemlig aftenens højdepunkt, da prisen for bedste film skulle gives.

Men her kom Faye Dunaway og Warren Beatty til at annoncere filmen 'La La Land' som vinder, selvom det var filmen 'Moonlight', der egentlig havde vundet.

Det gav en lettere akavet stemning i salen, da det gik op for dem, at de havde udnævnt den forkerte vinder, og beklageligt måtte trække prisen fra 'La La Land' og give den videre til 'Moonlight'.

I februar 2019 afholdes det næste Oscar-show - der altså nu står uden en vært. Lad os vente og se, hvad der kommer af store skandaler til den tid.