Kevin Hart var sidste efterår tæt på at miste livet.

Den 40-årige amerikanske komiker, der blandt andet er kendt for de to seneste 'Jumanji'-film, var sidste efterår involveret i en bilulykke, der sendte ham på hospitalet med brud på rygsøjlen.

Han har tidligere fortalt i sit eget radioprogram 'Laugh Out Loud Sirius XM Radio Show' om episoden, hvor hans ven Jared pludselig mistede herredømmet over bilen og smadrede ind i et træ.

»Jeg kunne ikke bevæge min røv. Jeg kun mildest talt ingenting gøre. Det får en til at indse, at man er helt hjælpeløs,« lød det fra Kevin Hart, der nu åbner yderligere op om ulykken, som begge personer i bilen slap fra med livet i behold.

Kevin Hart med sine 'Jumanji'-kollegaer Jack Black, Dwayne The Rock Johnson og Karen Gillian.
Kevin Hart med sine 'Jumanji'-kollegaer Jack Black, Dwayne The Rock Johnson og Karen Gillian. Foto: Yves Herman
Vis mere

I et interview med komikerkollegaen Joe Rogan fortæller Kevin Hart om sin tid på hospitalet, hvor han fik seks skruer i ryggen efter en operation.

Han forklarer, at fordi han ikke ville miste sine daglige gåture uden for hospitalet, var han ikke helt ærlig over for personalet.

»Jeg løj på hospitalet, fordi de ikke måtte vide, at jeg havde ondt – for så troede jeg, at de ville afholde mig fra at fortsætte mine gåture,« fortæller Kevin Hart, der i et par uger kæmpede sig fremad oprejst ved hjælp af en rollator.

Da han blev udskrevet fra hospitalet og kom hjem til sin familie, var det et følelsesladet øjeblik, erkender han.

»Der havde jo været en risiko for, at jeg aldrig ville se min kone og børn igen.«

Han tilføjer:

»Det var ikke en form for gråd, der kom langsomt. Det var, da jeg steg ud af bilen, satte fødderne på jorden, og så kom det bare 'buhu'. Hvad skete der lige der? Det var forresten en smertefuld gråd, da min ryg var helt ødelagt.«

Magasinet GQ skrev sidste år, at Kevin Hart i det seneste år havde tjent 89 millioner dollar (605 mio kroner), hvilket gør ham til den højest lønnede komiker i verden.

Kevin Hart med sin hustru Eniko Parrish.
Kevin Hart med sin hustru Eniko Parrish. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Han blev skilt fra sin første kone i 2011, som han har to børn med.

I 2016 blev han gift for anden gang – og selvom han var sin nuværende kone utro, da hun var gravid med deres første barn, så er de stadig sammen.

I sidste måned afslørede hans kone, at de venter deres andet barn til sommer, så de nu altså bliver seks medlemmer i familien.

Se hele interviewet med Kevin Hart herunder: