Kevin Federline mener, at det omdiskuterede værgemål, som Britney Spears i 13 år led under, var helt på sin plads.

»Da Jamie (Britneys far, red.) tog over, kom tingene i orden. Han reddede hendes liv,« fortæller han i et interview med Daily Mail.

Selvom Britney Spears efter værgemålets afslutning fortsat kæmper en kamp mod sin far, der – blandt andet – angivelig hyrede et sikkerhedsfirma til at overvåge hendes telefon og aflytte hendes soveværelse, har Kevin Federline ingen betænkeligheder ved at lade sine og popstjernens to sønner genskabe kontakten til deres morfar.

»Jeg ville absolut byde Jamie Spears velkommen tilbage i drengenes liv. Jeg har ingen negative følelser over for Jamie Spears. Folk laver fejl. Jeg har ondt af ham,« siger han til mediet.

Briney Spears og Kevin Federline blev gift i oktober 2004 og har sammen to sønner.
Briney Spears og Kevin Federline blev gift i oktober 2004 og har sammen to sønner. Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

Teenagesønnerne, Sean Preston på 16 og 15-årige Jayden, har dog – ifølge Kevin Federline – valgt at tage afstand fra deres superstjernemor.

Angivelig er det flere måneder siden, at de har set deres mor. Dermed var de altså heller ikke del af Britney Spears' bryllup med Sam Asghari, som fandt sted 9. juni.

Ad flere omgange har Britney Spears fejret sin nyvundne frihed ved at dele en række letpåklædte billeder på særligt Instagram.

Noget, der bestemt ikke er nemt for to teenagedrenge, som går i gymnasiet, hvis du spørger Kevin Federline.

»Jeg prøver at forklare dem: 'Se, det er måske bare en anden måde, hun prøver at udtrykke sig på. Men det ændrer ikke det faktum, hvad det gør ved dem. Det er hårdt,« fortæller han og tilføjer:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det føles.«