22 millioner kroner. Så meget skylder iværksætteren Niels Buus ifølge Berlingske til Skat, fordi hans firma i en kort periode efter en børsnotering havde en astronomisk kurs.
Buus solgte ikke sine aktier dengang, og firmaet er i dag meget mindre værd. Men alligevel er han efterladt med den gigantiske skatteregning, og det er dybt urimeligt, mener flere kendte, danske rigmænd.
'Hvor er den historie her langt ude, og hvor er det urimeligt overfor en iværksætter, der har skabt noget og taget risiko til samfundets bedste.'
Sådan lyder det blandt andet fra Saxo Bank-stifter, FCK-aktionær og milliardær Lars Seier Christensen i et opslag på Facebook.
'Det står efterhånden klart, at partierne på Christiansborg ikke kan finde ud af andet end at hæve skatterne, men i det mindste kunne man så håbe på, at de ville være villige til at fjerne de mest åbenlyse urimeligheder også. Visse libertarianere bruger udtrykket 'Skat er tyveri'. Det må i hvert fald siges at være tilfældet i sager som denne, ' skriver Lars Seier Christensen, der som pengebagmand for Liberal Alliance er kendt for sine liberalistiske holdninger. Han ønsker ikke at uddybe sin holdning yderligere til B.T.
Men også rigmanden Peter Warnøe er harm over historien om Niels Buus:
'Gad vide hvornår politikerne gør noget for at dk (Danmark, red.) bliver et iværksætterland – lige nu mister vi stort momentum, kan vi se, og det ligner, det bare bliver ved snak og lidt ærgrelse over, vi ikke har skabt virksomheder over 1000 ansatte længe,' skriver han på Facebook og langer – ligesom Lars Seier – ud efter politikerne på Christiansborg.
Niels Buus har fortalt sin historie flere gange – senest til Berlingske tirsdag – og det er den historie, som de to rigmænd reagerer på.
Kort fortalt, så er problemet for 66-årige Niels Buus, at han i 2018 fik en skatteregning på 20 millioner kroner for penge, som han aldrig havde tjent.
Skatten er nemlig den såkaldte lagerskat, som ifølge Berlingske blandt iværksættere kaldes 'Skatten fra Helvede', og som er udregnet efter, at Niels Buus børsnoterede sin nordjyske satellit virksomhed Gomspace.
I en kort periode efter børsnoteringen steg kursen på aktierne massivt, da der blev spekuleret i, at virksomheden måske ville blive opkøbt.
Niels Buus havde ikke selv indflydelse på kursen, og han solgte ikke sine aktier til den høje kurs. Han fik derfor ikke den store fortjeneste, men har i stedet fortsat i dag sine aktier, der dog nu blot er 1,6 millioner kroner værd.
Selv har han investeret 1,1 millioner kroner i selskabet, så hvis han solgte nu, ville han altså tjene 500.000 kroner på aktierne. Niels Buus oplyser desuden til B.T, at han slet ikke have mulighed for at sælge sine aktier, da kursen var højst, da han havde en 'lock up' aftale på to år efter børsnoteringen.
Men alligevel står han altså tilbage med en regning til skat på 20 millioner kroner, der siden er blevet til over 22 millioner kroner med renter.
Skat af aktier kan normalt betales enten via realisationsprincippet – det vil sige en beskatning af aktierne, når de faktisk bliver solgt – eller som lagerskat, som i Niels Buus’ tilfælde, hvor man beskattes af den årlige stigning i aktiekursen.
Ifølge skatteekspert revisor, cand.jur. med speciale i skatteret Michael Egholm er det velkendt, at lagerskatten kan give problemer for især iværksættere:
»Problemet med lagerskatten for en skatteyder er, at skatteyderen beskattes uden at have opnået en gevinst. Man beskattes af penge og en gevinst, som man i virkeligheden ikke har tjent endnu. Du har jo ikke flere penge til at betale skatten, fordi du har en aktie, der er steget mere i værdi, « siger han.
»Så man kalder det en likviditetsmæssig udfordring, fordi man skal afregne skatten af en gevinst, som man ikke har opnået endnu,« forklarer han.
Ifølge Michael Egholm kan man ikke selv vælge, om man vil beskattes med lagerskat eller med realisationsbeskatning, da bestemte aktier – som i Niels Buus tilfælde – bliver beskattet med lagerskat.
Selvom beskatningsformen ikke er uproblematisk, så er der ifølge Michael Egholm flere årsager til, at Staten holder fast i skatteformen.
For det første er det en god forretning for statskassen.
Desuden kan myndighederne også argumentere for, at skatten rammer nogle hårdt.
»Hovedargumentet fra myndighedernes side kunne være, at hvis man ligger inde med nogle aktier, som har en værdi, der stiger, så har du også mulighed for at gå ud og belåne dem, så du bliver i stand til at betale skatten,« forklarer skatteeksperten.
Ifølge Michael Egholm er lagerbeskatning ikke et problem for alle privatpersoner eller for større investorer som pensionsselskaber, da det kommer an på, hvor velpolstret ens konto er.
»Men for iværksættere er det typisk sådan, at de har ikke har særlig mange penge. De har typisk en god idé, som er blevet omsat til et selskab, der er steget i værdi. Og der er det et problem. For hvis du ikke har pengene til at betale den skat, der er, så løber du panden mod en mur. Navnligt, hvis aktierne efterfølgende falder i værdi,« siger han.
