Sammen med kendte gæster skal han underholde seerne under årets liveshows i 'X Factor'.

Den 1. marts sparkes der gang i liveshows i den igangværende sæson af ‘X Factor’, der for første gang i programmets historie kører på TV 2. Her skal ni nye musikere forsøge at nå helt til tops i talentprogrammet og vinde en pladekontrakt.

Og der er gode nyheder, hvis du slet ikke kan få nok af ‘X Factor’. Både før og efter programmerne og i pausen mellem sangene og den endelige afgørelse vil YouTube-stjernen Rasmus Brohave nemlig guide seerne gennem aftenens begivenheder fra backstage-området.

 

Det sker i ‘Z Factor’ på TV 2 ZULU, hvor masser af kendte ’X Factor’-fans kommer på besøg, og sammen med Rasmus sørger de for, at ’X Factor’ bliver vendt og drejet på den kærlige, humoristiske og ZULU’ske måde.

På fredag klokken 20:00 kan du se, hvilke ni deltagere du kan glæde dig til at følge med i, når ‘X Factor’-liveshows den 1. marts sendes på TV 2.

 

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk