Jan Swyrtz, kendt fra 'Luksusfælden' på TV3, voksede op i en lejlighed på 64 kv.m – far og mor samt tre børn. Han måtte nøjes med gummisko fra Brugsen til en tyver, men kom senere til at tjene godt på aviser og musik.

1. Forsøgte sig med håndrens

Jeg smed samtlige familiens foto væk, da vi på et tidspunkt flyttede. De lå i en hvid lagkageæske fra bageren, derfor kan jeg ikke vise så mange fra de tidlige år. Min far og mor, Tom og Inge Holme, gjorde begge rent – bortset fra en periode, hvor min far forsøgte sig med fabrikation af en ny håndrens, han kaldte ’Perfekt’ som konkurrent til ’Swarfega’ og ’Plum’, det lukkede han igen og kom til at være rengøringsmand på Aarhus Amtskontor. I dag er min far 80, og min mor døde for fire år siden.

2. Godt med frihed, men få penge

Da jeg var barn, gik forældre ikke så meget op i deres børn, som de gør i dag, hvor alle står og råber og skriger til f.eks. fodbold. Til gengæld havde vi børn vores frihed. Jeg husker tydeligt, at jeg var flov over, at mine forældre gjorde rent, og at vi derfor ikke svømmede i penge, og når jeg skulle ha’ gummisko, blev det dem fra Brugsen til 19.95, mens de andre gik med Puma og Adidas sko. Når vi spiste aftensmad, var vores portion mad hældt op på tallerkenen. Vi børn sad i stuen ved spisebordet og spiste, mens vores forældre sad i køkkenet – og tallerkenen var naturligvis tom, inden den blev returneret. Vi boede i en lejlighed på 64 kv.m. og jeg delte værelse med min syv år ældre storebror. Min far var og er en gemytlig og sjov person. Jeg husker især da jeg var omkring de seks år: Vi sad i stuen og hørte radio fra tvet, og min far kom ind. Han havde taget min mors kæmpestore sorte paryk på, som man kan se hun har på oppe på billedet. Vi børn var flade af grin, og lige så meget over det chok, min mor fik, da hun så ham med den på. Jeg ved ikke, om det var fordi, at hun var specielt tyndhåret, eller om var har været et modefænomen, at hun gik med paryk i en periode først i 70’erne. Jeg er den mindste på billedet, og jeg husker svagt situationen, hvor Lillebæltsbroen blev åbnet. Min storesøster Ann opfattede sig selv som en mor for mig, og hun blev senere pædagog og dagplejemor. Min bror Kim var lagerarbejder i mange år.

3. Lavede aldrig lektier

Her mit buskort, som jeg brugte til Skole. Jeg gik blandt andet på Risskov Skole nær Aarhus. Der var ingen krav fra hjemmefronten, og jeg lavede ikke mine lektier. Jeg kan ikke huske, jeg har skrevet en stil eller afleveret en matematikopgave, og så giver det jo sig selv, at man ikke kommer i konkurrence om at være den skarpeste kniv i skuffen. Engang ringede læreren til min far og fortalte lidt om alt det, jeg ikke lavede, og han svarede: »I må bare klappe ham nogen«, for det var ikke hans problem.

Jeg var ikke en urostifter og opførte mig ordentligt, set med lærernes øjne, dog. Jeg husker især en episode, hvor lærer Mortensen, som vi havde i faget orientering, kom ind i lokalet, og på tavlen så han teksten: ’Mortensen er en lort’. Vi sad alle med røde ører, da han knaldede pegepinden i katederet, som lærerne havde for vane. Det husker jeg som en af de mest negative handlinger jeg har været med til, for egentlig kunne jeg godt lide ham, så den besked havde han ikke fortjent. Da jeg var 14, blev jeg avisbud med Jyllands-Posten, og det kunne supplere de lommepenge, jeg ikke fik derhjemme. Der tjente jeg mine første rigtige penge. Jeg mener, det var 800 kr. den første måned. De var for syv dages udbringning af 50 aviser før klokken syv. Da kunne jeg endelig købe de Adidas-sko, som de andre havde.

4. Terninger, øl og hammondorgel

Efter folkeskolen kom jeg i EFG på handelsskolen, og billedet her er fra den tid. Efter skolen gik vi på værtshus i Frederiksgade i Aarhus og spillede terninger og drak øl. Jeg har aldrig været den attraktive type, nej, der var ikke nogen piger, der jagtede mig, og jeg syntes heller ikke, jeg var forelsket i nogen. Jeg var mega-umoden. Jeg var antiryger, men ikke mere end at jeg som 20 årig her røg en af mine første cigaretter. Jeg røg lidt, til jeg blev 30, hvor jeg stoppede, fordi jeg skulle være far. Jeg havde lært at spille hammondorgel, fordi min søster havde et på sit værelse, og fra jeg var 16, begyndte jeg at tjene penge på at spille suppe steg og is-musik. Det var sange som ’Ensom dame 40 år’ og ’Hvor skal vi sove i nat’. Senere lavede jeg og nogle venner orkestret Jackerdrengene, og vi tjente godt i konfirmationssæsonen. Selv fik jeg 1.100 kr. for en aften, det var mange penge, men der var ikke meget tilbage til mig selv, når revisoren havde været der, og min far, der var chauffør, havde fået sin del.

5. Har kun kendt Helle

Det var så tilfældigt, som noget kunne være, da jeg lærte Helle at kende. Jeg var 20 og hun var 16. Første gang jeg så Helle, var på hendes værelse, da jeg tilfældigt var taget med en fælles kammerat ned til hende. Jeg tror egentlig bare, det var et venskab de første fire måneder, men en dag i februar begyndte vi at komme sammen. Da var hun blevet 17. Vi har været sammen siden – jeg har kun kendt Helle. Vi holdt bryllup på Hotel Royal i Aarhus. Vi flyttede sammen, da jeg var 21, og da stoppede jeg også med hammondorglet, for jeg ville jo være med, når hun var af sted fredag og lørdag – det var da træls at skulle spille, mens hun festede. Mine tanker var, hvor Helle var. Jeg kom i lære hos Carl F. Petersen værktøj og beslag, og da jeg var færdigudlært, tror jeg ikke. de var kede af, at jeg forlod stedet. Siden var jeg elev i Bikuben.

6. Ved hvordan det er at skylde en formue

Da jeg var midt i tyverne, forsøgte jeg som nævnt at drive min egen headhuntervirksomhed, for det var det smarte dengang. Det var i fattigfirserne, og jeg var optimistisk til det sidste, men kunderne blev væk. Det gik grueligt galt, og jeg fik en gæld på en lille million. Jeg oplevede at sidde på den anden side af skranken i fogedretten, og det var ikke sjovt. Alene det, at man skal betale 800 kr. for selve det besøg, når man i forvejen skylder mange penge væk, er ikke morsomt.

Jeg ved, hvad deltagerne i Luksusfælden taler om, og hvordan de føler det. Præcis derfor ved jeg også, hvor vigtigt det er, at de fjerner sig helt fra den måde, de lever på nu, hvis de skal ud af deres håbløse situation. Det er derfor, vi forsøger at flå deres skyklapper af i programmerne, hvis de prøver at beholde dem på. I øvrigt er det her i november måned 10 år siden, Mette Reissmann og jeg var på vores første optagelse sammen.

7. Aktier til børnene

Min datter Natasha læser i øjeblikket jura, og hun har fritidsjob hos en advokat. Hun er i dag 22 og er flyttet hjemmefra. Hun bor på Store Torv i Aarhus i sin egen lejlighed, Nicolaj blev færdig på HF sidste år. Helle og jeg har de seneste år hvert af årene sammenlagt lagt 110.000 kr. til side til hvert af vores børn og har købt aktier for dem – Vestas-aktier, som dengang kostede 26 kr. De har tyvedoblet deres værdi undervejs, og det gav Natasha råd til sin lejlighed. Jeg kan godt anbefale forældre løbende at købe aktier for børneopsparingen til børnene, selv små penge kan blive store på den måde. Havde man for eksempel købt Appleaktier i 1997 for 3.000,00 kroner, så ville man være millionær i dag. Billedet er tre år gammelt og fra Las Vegas, hvor vi har været på ferie et par gange. Den ene gang var, da Natasha var til VM i hiphopdans med sin gruppe. Endelig er her Helle som er juristuddannet og efter vi solgte virksomheden Økonomicenteret, slapper hun i øjeblikket af med at læse til psykoterapeut og noget med at være shaman og healer – ikke noget, jeg forstår mig på, men jeg glæder mig over, at hun laver noget, hun finder interessant.

8. Behøver ikke at besøge Dubai igen

For tre år siden var vi i Dubai, vi var på det meget store hotel, som også var med i Peter Ingemanns program ’Størst’. Det var spændende at opleve Dubai, vi var der i juli under ramadanen, så der var ikke det store fut i fejemøget. På et tidspunkt stod jeg i en træningshal på et løbebånd – der var forfærdelig varmt med 50 grader udenfor, så jeg tog T-shirten af, men jeg blev bedt om at tage den på igen. Ja, så har man da prøvet at være i Dubai – ikke et sted, jeg tror, vi kommer til at besøge igen.