Kun 18 måneder efter at den kendte sangerinde Ellie Goulding blev gift med Caspar Jopling, kan parret nu dele endnu en glædelig nyhed.

Parret skal snart være forældre til deres første barn.

Det afslører Ellie Goulding i et interview med magasinet Vogue. Interviewet er opsigtsvækkende, da offentligheden tilsyneladende ikke har vidst, at sangerinden var gravid, selv om hun er hele 30 uger henne.

Ifølge den 34-årige sangerinde kom graviditeten som en overraskelse.

»Det var ikke planen. Tanken om at blive gravid virkede ikke til at kunne blive en realitet,« fortæller sangerinden til modemagasinet.

Derfor blev hun også voldsomt begejstret, da hun fandt ud af, at det var lykkedes. Og hun nyder at være gravid.

»At være blevet gravid gjorde på en måde, at jeg følte mig menneskelig,« siger hun og fortæller, at hun nu har fået kurver på kroppen, som hun aldrig tidligere har haft, og at det er til stor glæde for både hende selv og hendes mand.

Ellie Goulding var i gang med at skrive en bog om at spise sundt, da hun fandt ud af, at hun var gravid. Men den gode nyhed gjorde ikke skriveprocessen lettere.

Ellie Goulding er gode venner med den britiske princess Eugenie og deltog blandt andet i hendes bryllup i 2018.
Ellie Goulding er gode venner med den britiske princess Eugenie og deltog blandt andet i hendes bryllup i 2018. Foto: GARETH FULLER
Vis mere

For mens hun prædikede om sunde salater, havde hun i virkeligheden mest lyst til at spise McDonalds-mad.

»Og jeg var nærmest rædselsslagen, fordi jeg pludselig ville have alle de forkerte ting«, siger hun.

Selv om den britiske sangerinde altså fremover får et nyt lille menneske at skulle tage sig af, så har hun dog på ingen måder tænkt sig at lægge karrieren på hylden.

Faktisk glæder hun sig til at skulle indspille et nyt album efter fødslen.