Det nærmer sig sidst på måneden, og du orker ikke koge pasta for niende gang.

Men ifølge en af Aalborgs største madbloggere, den ene halvdel af Mummum-universet, Mathilde Munksø Bentsen, mangler Nordens Paris madmuligheder til sine mange studerende, der drukner i caféburgere.

»Der mangler nogen, der tør at være 'firstmovers'. Kigger man inden for madverdenen, så åbnede den ene café efter den anden, men de havde alle en caféburger. Der mangler virkelig et sted som laver bowls i Aalborg, friske og stegte grøntsager. Det bliver meget det samme.«

Selvom Mummum-pigerne Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen kan lave over ti lettilgængelige madretter om dagen, elsker de selv at spise ude. Flere end 195.000 mennesker følger deres opskriftsunivers. Derfor er de nødt til at give deres følgere noget forskelligt – og det er dét, hun savner, at flere tør i Aalborg:

Kvinderne bag det populære 'Mummum'-undervejs, Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen (th.), laver op mod ti retter om dagen til deres næsten 200.000 følgere. Foto: Line Falck
Kvinderne bag det populære 'Mummum'-undervejs, Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen (th.), laver op mod ti retter om dagen til deres næsten 200.000 følgere. Foto: Line Falck
Vis mere

»Jeg tror, at de er bange for, at de lukker lige så hurtigt, som de åbner. Nordjyder og aalborgensere vil helst ha' det, de kender. Åbner man et sted, tager man det, man ved sælger de andre steder. Det er bare større og mere spændende i København.«

Men hvor skal du spise i Aalborg, hvis det skal være friskt og 'instavenligt', men uden at tømme kortet, og det hele ender i caféburgere? Det fortæller Mathilde B.T.s læsere hér:

Trapo

»Trapo er en af mine favoritter, simpelthen fordi jeg føler, de tager mig til Italien. Når vi brainstormer på, hvor vi skal spise, er den altid med. Priserne er gode, og du får noget rigtig lækkert, autentisk italiensk. De har de bedste pizzaer og er et sted, jeg ofte tager mine veninder med ned, fordi det ligger godt på C.W. Obels Plads.«

ANBEFALING: Deres vegetarpizza

Smaek

»Skal det være treretters, hvor det både er god mad, men også billigt, er Smaek godt. De er sygt gode til at lave noget, som man kender, men uden det bliver overfint. På den måde tryller de lidt med retterne, som nu for eksempel en klassisk tartelet, men uden det bliver overfancy. Meget som opdragelsen er hos os selv på Mummum.

ANBEFALING: Tartelet

Baco

»Det ærgrer mig, for jeg har først fået øjnene op for Baco sidst i min studietid. Jeg er blevet helt vild med det! Min specialemakker og jeg gav den gas hos dem til sidst, fordi alt koster 30 kroner, men køber man et klippekort, kan du få en bagel med kylling/bacon og en bacoshake for 25 kroner stykket. Lækkert og friskt, når det skal være hurtigt og megabilligt.«

»Det er en anbefaling, jeg selv havde ønsket, jeg havde vidst noget før.«

ANBEFALING: Klippekortet

Caféministeriet

»Min absolut nummer 1-café i Aalborg!«

»Frisk og vigtigst af alt, så er det er instaworthy, haha. Det ser simpelthen pænt og indbydende ud, og det betyder meget for mig, for vi spiser jo med øjnene. Sidst fik jeg oksefilet og deres fritter – som i parentes bemærket er byens bedste – og en anden gang kan jeg vælge deres smørrebrød, så det er varieret, men det går igen, at de bruger friske råvarer.«

ANBEFALING: Smørrebrød

Textur

»Det er lidt et of choice med en gourmetrestaurant til SU-priser, men man får exceptionelt god mad til prisen. Pr. ret inklusive vin er det jo 111,-, så vil man gerne have den fulde oplevelse, men stadig til gode penge, er Textur stedet.«

»Når jeg spiser fint, som Textur er, ved jeg på forhånd, at det ikke er inspiration, men ren og skær nydelse. Skal det være en inspiration og kernen af det, Mummum laver, er det mere Caféministeriet eller Smaek, men på Textur får jeg bare en smagseksplosion, som jeg virkelig holder af.«

»Jeg er jo mere til kvantitet frem for kvalitet, altså store portioner, haha.«

ANBEFALING: Texturen