Louise Wolff skifter fra DR til TV 2, hvor hun fra 1. august bliver en af værterne på 'Go' morgen Danmark'.

»Der er en fed stemning på det program, og den glæder jeg mig til at være en del af igen. Der er noget særligt ved at være med fra morgenstunden, man står tidligt op sammen kollegerne, og man er på en måde med til at starte folks dagligdag, siger hun til TV 2.

40-årige Louise Wolff skifter fra konkurrenten DR, hvor hun senest har været vært på 'Kulturmagasinet Gejst'. Et job, hun ellers så sent som i november sidste år ikke tøvede med at kalde en 'drømmeopgave'.

»Det er lidt af en drømmeopgave for mig at være med til at løfte Danmarks nye kulturmagasin. Jeg har lavet mentale piruetter, lige siden jeg vidste jobbet var mit,« sagde Louise Wolff, da hun dengang til DR om jobskiftet.

Dengang var det netop jobbet som vært på 'Go' morgen Danmark', hun forlod til fordel for DR, men nu vender hun 'hjem' til TV 2.

Louise Wolff var vært på 'Go morgen Danmark' fra 2015 til 2017. Tidligere har hun været været vært på 'Aftenshowet' og 'Sporløs' på DR1.