Journalen siger det, som det var: ‘Patienten var rystet over at se sit spejlbillede for første gang’, står der. Tørt konstaterende. Og patienten var ikke ene om at være rystet.
»Jeg husker første gang, mine børn kom. De fik et chok. Jeg var virkelig skamferet. Lå fastspændt med slanger, drops og dræn. Det meste af håret var barberet af, enkelte totter sad tilbage i nakken. Jeg lignede Frankenstein,« siger Niels Frid-Nielsen med alvor i de milde øjne.
For den kendte og tidligere DR-vært tog livet en markant drejning for otte år siden. Helt bogstaveligt fra den ene dag til den anden. Han fik konstateret en tumor i hjernen. Den var på størrelse med en mandarin.
Dagen efter lå han på operationsbordet. Med risiko for ikke at overleve. I en alder af 58 år. Far til fire børn. Mand til tidligere P3-vært Pia Røn.
Nu sidder Niels Frid-Nielsen på den anden side af bordet, veksler mellem smil og sårbar alvor. Hullet i panden er for længst helet, sidder som et varigt minde om, hvor skrøbeligt livet er. Men også et minde om, at ikke alt er helet i hans og familiens liv.
»Vi har slået os,« understreger han og fortsætter: »Og vi er helet meget som familie. Men vi tager bestemt ikke noget for givet længere.«
Taknemmelighed over at være i live er årsagen til, at Niels Frid-Nielsen nu har skrevet bogen ‘I en tynd tråd’, der handler om at være sendt til tælling og rejse sig igen efter en tumor i hjernen.
Det er hans måde at give tilbage på. Give håb til de 1.500 danskere, som årligt rammes, ligesom han gjorde. Af angst og frygt for at dø.
»Jeg er fyldt med en kæmpestor taknemmelighed, men også meget bevidst om, at det ligeså godt kunne have gået galt. At jeg ligeså godt ikke kunne have været her.«
»Man ser døden i øjnene, den bliver pludselig meget konkret,« siger Niels Frid-Nielsen, som i videoen ovenfor fortæller om øjeblikket, hvor det gik op for ham, at livet kunne være slut.
»Derfor var en kæmpe forløsning at vågne op på den anden side. I live. 'Yes, jeg har overlevet, der ligger 40 års fede fester foran mig', tænkte jeg.«
»Men jeg er ikke så kæphøj længere. Man har de ar i sig og den latente angst for at blive skudt tilbage,« indrømmer Niels Frid-Nielsen, som i 2015 endnu en gang måtte gennemleve mareridtet.
Den årlige scanning viste nemlig, at rester fra den oprindelige tumor havde bredt sig, og han igen skulle under kniven.
»Angsten slipper mig aldrig. Angsten for, at det alligevel bliver den satans tumor, der ender med at tage mit liv. Men også angsten for, at de igen skal ind og rode i mit hoved.«
I dag er han tilbage på livets spor. Men det har taget lang tid at nå dertil. Fysisk og psykisk.
Især det sidste har været en kamp for den i dag 66-årige Niels Frid-Nielsen, hvis ældste datter fra et tidligere forhold var midt i 20'erne, da hans liv første gang hang i en en tynd tråd, mens den yngste søn i flokken kun var 12.
»Er jeg mig selv stadigvæk? Har jeg forandret mig? Havde jeg mistet min empati? Er mit forhold i orden til mine børn? Til min kone?«
»Det var de mentale tømmermænd, jeg vågnede op med,« siger han om de tanker, der åd ham op, mens han prøvede at genvinde sit fodfæste.
Spolede han tilbage, vidste han, at hans indre arbejdshest ofte havde taget føringen over familiefaderen. At eksempelvis dækningen af Lars von Trier på filmfestivalen i Cannes havde vundet over sønnens konfirmation.
»Derfor blev jeg blev meget bevidst om, at det skulle lykkes at knytte mig til børnene og have en god relation, mens de havde en alder, hvor vi kunne være sammen,« fortæller Niels Frid-Nielsen, som dog stadig beskytter sine børn fra den angst, der fylder i ham. Ikke mindst i tiden omkring den årlige scanning.
»Jeg prøver jo at skåne dem for nogle af mellemregningerne. For de er blevet skræmt meget alvorligt,« erkender han.
»Den angst kan de ikke bruge til noget.«
»Men jeg føler godt, at vi kan tale om tingene i dag. De fik et chok, alle fire, og det har taget noget tid, før vi også kunne joke om det hen over spisebordet.«
»I dag prøver jeg at samle på de gode stunder, for dem kan man ikke tage for givet. De bliver ikke ved i en evighed. En dag er det slut.«
