Fuck! Anne-Grethe Bjarup Riis prøver at holde igen med bandeordene. Men når hun skal beskrive erkendelsen, der ramte hende, da hun blev sendt ned ad fortidens dystre veje, løber hun tør for alternativer. Fuck!
»Hele mit liv har jeg tænkt, at det var min egen skyld. Pludselig finder jeg ud af, at det var et overgreb. Voldtægt.«
Når det for 56-årige Anne-Grethe Bjarup Riis var hårdt og smertefuldt at skrive bogen 'I Guds rige', skyldtes det ikke kun genoplivelsen af sønnens cancerforløb og de følgevirkninger, der ramte hendes lille familie.
Hun gik nemlig så grundigt til værks, at hun også forsøgte at forstå, hvad der lå til grund for sine egne og familiens reaktionsmønstre.
Jeg har set nogle ting i øjnene, kan jeg love digAnne-Grethe Bjarup Riis om at grave i fortidens traumer
Gravede sig dybt ned i fortidens svigt, genoplevede gamle traumer. Og fortrængninger.
»Jeg har set nogle ting i øjnene, kan jeg love dig,« siger hun med løftet bryn.
Overgrebet var ét af dem.
»Ved du godt, at du har the look? Du kunne sagtens blive fotomodel.« Sådan husker hun, at hendes 36-årige lærer sagde.

Anne-Grethe Bjarup Riis var 15, var lige blevet færdig med 9. klasse i Snejbjerg – en lille forstad til Herning med blot 1.000 indbyggere – da hun den sommer tilfældigt mødte sin fotolærer på gaden.
Hun var spinkel med bløde, permanentkrøller og var sprængfyldt af en teenagers usikkerhed. Nu stod der en voksen og sagde, at hun kunne blive fotomodel.
Smigret sagde hun ja til at blive prøvefilmet.
'Grooming' kaldes det, når en krænker opbygger en relation med henblik på at begå overgreb. Og det var ifølge Anne-Grethe Bjarup Riis, hvad hendes fotolærer gjorde.
Sveddråber fra hans ansigt dryppede ned i øjnene på migAnne-Grethe Bjarup Riis om sin krænker
Gradvist fik han hende til at vise mere og mere af sin krop, til at smide det hele. Hældte vin på hende, så det hele snurrede rundt. Og så kastede han sig over hende.
'Sveddråber fra hans ansigt dryppede ned i øjnene på mig. Og så lukkede jeg dem bare,' skriver hun i bogen.
Anne-Grethe Bjarups øjne forblev lukkede. Indtil hun skrev på sin bog. Men nu er det slut.
»Jeg har altid tænkt, at det var mig selv, der lagde op til det. At jeg bare kunne have ladet være med at ville være model hos ham. Først i skriveprocessen gik det op for mig, at det jo ikke er min skyld.«
Jeg fandt pludselig ud af, at det var et overgrebAnne-Grethe Bjarup Riis om erkendelsen
»Han var 36 år, var min lærer, underviste mig i foto og film og udnyttede sin magtfulde rolle, for hvilken 15-årig drømmer ikke om at blive model?«
»Hele den manipulation og det magtmisbrug kom jeg i tanker om, mens jeg skrev. Fandt pludselig ud af, at det var et overgreb. En voldtægt,« siger en harm Anne-Grethe Bjarup Riis, som modsat Sofie Linde, der for nylig stod frem med en krænkelse fra en unavngiven mediechef, oplyser sin krænkers navn i bogen.
Hvorfor fortælle historien nu efter så mange år og hvorfor nævne hans navn?
»Jeg fortæller i bogen om de traumer, som dukker op under Gilberts sygdom. Jeg udleverer min familie. De hedder, hvad de hedder. Så hvorfor skulle jeg ændre hans navn? Jeg har ikke i sinde at beskytte ham. Jeg har forsøgt at finde ham på Facebook. Det lykkedes ikke.«
Han ved godt, hvad han har lavet af shitAnne-Grethe Bjarup Riis om sin krænker
»Men jeg gider ikke anmelde det, for det er ikke dét, der er min mission. Min mission er at få andre kvinder til at holde fast i, at det aldrig er deres skyld. Det har jeg gået og troet, siden jeg var 15.«
»Men jeg får ikke noget ud af at opsøge ham og banke på hans dør. Jeg nævner hans navn, for jeg synes, at han lige skal tygge lidt på den. Han er snart 80 år. Han ved godt, hvad han har lavet af shit.«
Selv var Anne-Grethe Bjarup Riis kun 15 år, da overgrebet skete. Hendes egen datter er i dag 16.
»Det er vidunderligt, at vi endelig har fået en samtykkelov. Men selvfølgelig har jeg en frygt på alle unge pigers vegne, fordi voldtægt stadig sker for 4-5.000 om året, men kun få bliver dømt. Så jeg håber, at overgrebskulturen dør med den nye generation,« siger hun håbefuldt.