»Der er jo ikke andet at gøre, for vi kan jo ikke tåle at blive smittet allesammen, men det er da hårdt for erhvervsdrivende. Det er der ingen tvivl om.«
Sådan lyder det fra kendisfrisøren Gun-Britt Zeller, der blev så ærgerlig, da hun hørte, at nedlukningen fortsætter, at hun gik i seng.
»Der er jo virkelig nogle, der er desperate. Det er jeg jo også. Jeg gik i seng lige før, for jeg var simpelthen så deprimeret, men på den anden side er jeg også nødt til at være fornuftig,« fortæller den 70-årige frisør.
Hun driver en stor salon med 24 ansatte i Indre København, og ligesom James og Adam Price, mister hun også flere hundrede tusinde kroner hver måned.
Den lønkompensation, som staten giver, dækker 90 procent af lønninger op til 30.000 kroner, men det rækker slet ikke til de fleste af de lønninger, som Gun-Britts ansatte skal have.
»Jeg har jo ingen ansatte, der ligger under 38-50.000 om måneden. Så man skal have penge med hjemmefra, for lønkompensationen dækker ikke nok. Det er især hårdt for mindre frisører,« siger hun.
Hun har drevet salonen i 45 år, og selv om hun har lidt penge på kistebunden, så er det ikke sjovt at se livsværket været lukket ned så længe.
»Vi kører ikke på pumperne endnu, men vi har jo ikke til mange måneder, for så har vi brugt alle de penge, vi havde,« siger den kendte frisør, der dog ikke har overvejet at fyre nogen af sine ansatte.
»Jeg har prøvet at holde fast i alle. Så nemt er det ikke at genopbygge en person. Hos os handler det meget om træning, fordi vi vil have en vis kvalitet, og det tager flere måneder at bygge en assistent op igen.«
»Det ville da være bedre, hvis vi kunne får regeringen i tale, så vi kunne få fuld kompensation. Det ville være bedst for alle parter,« tilføjer hun.
Gun-Britt og hendes ansatte har dog også fået lidt godt ud af krisen. Da forretningen genåbnede efter den første nedlukning i foråret, måtte Gun-Britt Zeller være kreativ for at indhente den tabte omsætning.
»Vi åbnede forretningen på mandage, hvor vi ellers plejer at have lukket, og så lavede vi toholdsskift. Hver anden uge er man på et morgenhold fra 8–13.30, og så kommer det andet hold, og de arbejder til 20.«
Og det har været en økonomisk og personalemæssig succes:
»Vores personale vil gerne blive ved med at arbejde sådan her. De føler, at de har fået mere frihed og mere fleksibilitet.«
På trods af at Gun-Britt Zeller er ærgerlig over den forlængede nedlukning, så har hun forståelse for, at den er nødvendig:
»Vi må være lidt tålmodige, selv om det gør ondt, det gør frygteligt ondt, men hvad er alternativet? Mette Frederiksen siger jo lige ud, at det er for farligt, og det må man jo bare rette sig efter, Det er nemt at være modstander, men vi er jo alle nødt til at hjælpe til,« siger hun og tilføjer:
»Jeg ville også synes, at det var rædselsfuld, hvis vi åbnede den 7. Og så gik der 14 dage, og så skulle vi lukke ned igen. Så ville man bare blive slået helt tilbage«.
