Ariana Biermann, hvis mor er Kim Zolciak-Biermann, er kommet i karambolage med loven efter en køretur med sin kæreste.

Ifølge offentlige dokumenter fra politiet, som People er i besiddelse af, skulle den 20-årige datter til 'Real Housewives of Atlanta'-stjernen være blevet anholdt for at have kørt bil under indflydelse af alkohol.

Hun er blevet sigtet for tre overtrædelser af loven:

  • Spirituskørsel
  • Uansvarlig skift af kørebane
  • Besiddelse af alkohol som mindreårig.

Kæresten, der var med i bilen, blev også anholdt for at køre spirituskørsel samt at distribuere alkohol til en mindreårig.

Ariana Biermann blev løsladt efter der var betalt kaution på 5.120 dollar.

Familiens advokat har været ude med en udtalelse i forbindelse med anholdelsen.

»Ariana var involveret i et mindre sammenstød. Da politiet ankom, begyndte de straks at undersøge, om der var tale om spirituskørsel. Ariana var bange og nervøs efter sammenstødet, og derfor troede politiet fejlagtigt, at hun var under indflydelse af alkohol. Det er ikke sådan, det hænger sammen. Hun nægter sig skyldig og har al intention om at kæmpe mod de her anklager,« lyder det fra Justin Spizman.

Det unge par har kendt hinanden siden gymnasiet.

De har været kærester over flere omgange.