I videoen kan du se den ene af søstrene Gigi Hadid posere på catwalken.

De to model-søstre Gigi og Bella Hadid har skabt røre, efter de har poseret nøgne sammen.

På forsiden af det kommende eksemplar af britiske Vogue sidder de to søstre på 22 og 21 år helt nøgne flettet ind i hinanden.

Med teksten: 'Som modeindustriens mest eftertragtede søstre er vi mere vant til at se Gigi Hadid og Bella Hadid mere skilt fra hinanden end sammen. Men søstrene forenes i Marts-udgaven af Vogue,' skriver modebladet på sin Instagram til billedet af de to nøgne søstre med Gigi til højre og Bella til venstre.

'Ad, det er klamt'

Billedet, der blev lagt op kl. 02 dansk tid, har modtaget knap 40.000 likes. Men reaktionerne er i den grad blandede. Flere brugere synes, det er decideret ulækkert, at to søstre sidder så tætte sammen, når de er helt nøgne.

Instagram-brugeren Laura.haisman skriver: 'Det her er ret mærkeligt.'

Og brugeren Irritated_asian skriver: 'Det er her er så akavet. Hvorfor er Vogue blevet ligesom Playboy?'

Andre kommenterer, at det ligner, at de to søstre er blevet photoshoppet.

Helena Sullivan skriver: 'Fedt billede, men deres ansigter er blevet photoshoppet. Især Bellas.'

Nogle synes også, at det er sært, at et modeblad viser kvinder uden tøj på.

'Jeg troede, at Vogue handlede om at hylde modetøj og stil?,' skriver gaylemac1975.

Derudover er der et hav af kommentarer, der peger på det 'ulækre' i, at det er to nøgne søstre, der sidder sammen.

Arbejdede sammen før

De to søstre har arbejdet sammen før. I 2017 modellerede de begge for Fendi and Moschino. Gigi Hadid danner par med Zayn Malik, der tidligere har været med i boy-bandet 'One Direction.'

Bella Hadid på 21 år kan du se herunder:

 

Andre læser også