Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Han er kendt for sine store mængder af sovs og sin kærlighed for god gammeldags dansk mad med stegt flæsk og andre retter, som sætter sig på sidebenene.
Men kendiskokken Umut Sakarya har trods sin mæskende madlavning formået at gennemgå et vildt vægttab.
Han har nemlig tabt 25 kilo.
»Jeg kan mærke det, når jeg sover, spiser og rejser mig op. Det kan man mærke i alle sammenhænge. Det er en dejlig ting,« siger Umut Sakarya, da B.T. torsdag aften møder ham til premiere på filmen ‘Avatar: The Way of Water’.
Til Se & Hør har kendis-kokken fortalt, at han både er stoppet med at ryge, og alkoholen er også blevet skåret fra i forbindelse med vægttabet.
I september kom det frem, at Umut Sakarya skulle medvirke i det nye program, ‘Langt fra Landsholdet’, på Discovery Plus.
Men vægttabet har ikke kun noget med deltagelsen i håndboldprogrammet at gøre.
»Jeg har både ændret vaner, og så er jeg blevet mere bevidst om, hvordan jeg spiser, og hvad jeg gør.«
Selvom Umut Sakarya nu løber, har lært at spille håndbold og har ændret sine vaner, så måtte han dog også sande, at en ting var mere realistisk end andre.
»Jeg har købt mig en cykel. Det var lidt mere realistisk end at få et kørekort. Så nu cykler jeg rigtig meget,« afslutter han til B.T.