Dennis Knudsen, der har slået sine folder som makeupartist, forfatter og som først og fremmest er kendt som kendis-frisør, tilføjer nu filminstruktør til cv’et.

»Jeg er i gang med min egen spillefilm, der forhåbentlig kan skydes i foråret, og som jeg selv har skrevet,« siger Dennis Knudsen til Se og Hør.

Og det er ikke helt uefne kræfter, Dennis Knudsen regner med at kunne trække på i sin instruktørdebut.

Således har han linet de profilerede skuespillere Sofie Gråbøl, Cyron Melville og Julie Christensen op til filmen, der lige nu har arbejdstitlen #Prinsesse.

Sofie Gråbøl står til at medvirke i Dennis Knudsens første spillefilm.
Sofie Gråbøl står til at medvirke i Dennis Knudsens første spillefilm. Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

Han forklarer, at filmen handler om et par, der bliver forelskede og får en dreng, selvom de i virkeligheden ønsker sig en pige.

Dennis Knudsen føler, at han er godt rustet til opgaven som filminstruktør.

Han har gennem de sidste 30 år arbejdet sammen med instruktører som Thomas Vinterberg, Susanne Bier, Lars von Trier og Per Fly. Det har blandt andet motiveret ham til at lave sin egen film.

Dennis Knudsen regner med at kunne vise filmen frem for publikum til næste efterår.

Budgettet er ti millioner, men Dennis Knudsen vurderer det som mere realistisk, at budgettet ender på fem millioner kroner.