Egentlig er dansktop-veteran alt for snæver en betegnelse, når man taler om Keld Heick.
Manden er en kapabel guitarist, sangskriver, sanger, tv-vært, iscenesætter og tidligere revy-direktør.
Blandt andet.
Og så er han nok landets mest ordentlige menneske indenfor showbiz.
»Årh, jeg kan nok godt finde en enkelt, der ikke synes det,« smiler Heick, når man nævner, at det er umuligt at finde nogen, der siger noget negativt om ham.
»For et par år siden, snuppede jeg en parkeringsplads for næsen af en dame. Og jeg havde det altså så skidt og dårligt med det. Jeg blev skældt huden fuld, og hun ville under ingen omstændigheder tage imod min undskyldning. Men det var jo også for dårligt af mig…«
Keld Heick ser alvorligt brødebetynget ud et øjeblik, men kan samtidig godt se det komiske, og smilet vender tilbage i øjnene på den 72-årige mand.
Men Heick er godt klar over, at det der med ‘et ordentligt menneske’ er et af hans adelsmærker.
Da han læste stykket ‘End of the Rainbow’ var han ikke i tvivl om, at rollen som den amerikanske stjerne Judy Garlands fortrolige, var som skræddersyet til ham:
»Da jeg så manuskriptet, fandt jeg ud af, at den person, jeg skal spille i meget høj grad, er mig selv. Han er et helt igennem ordentligt menneske. Og det er altså ikke for at rose mig selv,« skynder han sig at tilføje:
»Men jeg har nu altid bestræbt mig på at være sådan. Altså et ordentligt menneske. Så jeg føler ikke, jeg skal spille en rolle, men sådan set bare, at jeg skal være mig selv. Rollen er meget tæt på min egen personlighed.«
Om præcis et år springer Keld Heick ud på scenen i teateret Bastionen i Nyborg som skuespiller.
I rollen som Anthony, Judy Garlands pianist og ven, der forsøger at redde den verdensberømte diva fra sig selv og hendes vaklende økonomi samt årelange misbrug af sprut og piller.
Stykket beskriver den sidste tid i London før Judy Garland dør kun 47 år gammel af en overdosis.
»Han prøver at redde Judy Garland fra sprut, narko og fra at bruge en masse penge, som hun ikke har. At få hende på højkant, og væk fra hendes unge elsker, som er en golddigger, der kun er ude efter at sole sig i hendes position og berømmelse,« siger Keld Heick.
»Det er desværre alt for udbredt, at der er et misbrug af narko og alkohol blandt kunstnere. Især i USA. Men man forstår det godt, når man ser de meget hårde turnéplaner, de har. Jeg kan godt forstå, de løber tør, og skal have noget at styrke sig på. For at holde energien oppe. Og begynder man først på det, så bliver man afhængig,« siger Keld Heick, der har set nogle af sine egne danske forbilleder falde i fælden.
»Jeg har set kolleger betale prisen. Det må man sige. Det skete jo stort set for alle i Four Jacks. James Rasmussen røg ud i et kæmpe stofmisbrug, da han tog til USA i tresserne, og de sidste gange jeg hørte fra Poul Rudi, var han tilbage i alkoholmisbrug. Bent Werther døde jo simpelthen i en alder af 41, som følge af alkoholmisbrug, og det er faktisk ret utroligt, at Otto Brandenburg trods alt blev 77, med det liv han førte. Og så var der jo John Mogensen, der også faldt på den konto som 48-årig. Så de var meget hårde ved sig selv,« siger Keld Heick, der aldrig selv har følt sig fristet, men alligevel godt kan mærke bagsiden af showbizz på egen krop.
»Faktisk går jeg til behandling for stress i kroppen lige nu. Jeg skal derud bagefter. Og det skyldes, at jeg vil alt for meget, og jeg kan ikke sige nej. Hilda siger, at jeg skal passe bedre på mig selv, fordi hun gerne vil have mig mange år endnu. Men når der kommer nogle rigtig gode udfordringer, så har jeg altså svært ved at sige nej. Og det betaler jeg en pris for.«
»Det er nok også fordi, jeg har den alder, jeg har. Jeg er 72, men går jo rundt og tror, jeg er 25.«
Han smiler, retter sig op, og ryster kroppen som om han danser, så det glimter i hans øjne.
»Sådan føler jeg det jo i hovedet. Men kroppen siger fra. Det går simpelthen ikke. Så det ender med, at jeg ligger vågen hele natten, søvnløs, og det vil bare ikke slippe. Faktisk tror jeg, at det er noget mange kender til. Jeg føler mig ikke stresset i hovedet, men kroppen viser det,« siger Keld Heick, der både turnerer med hustruen Hilda, holder foredrag, optræder med den moderne version af Four Jacks, og også holder sangskrivningen vedlige:
»Jeg kender godt til det med at være spændt hårdt for. Hilda og jeg havde en uge i december, hvor vi havde ni jobs i samme uge. Og der kunne jeg godt mærke, at jeg skulle stramme mig an, fordi jeg egentlig ikke havde lyst til at synge. Men så sker der noget, når man står overfor publikum, fordi de giver så meget energi tilbage. Så kan det godt være, at man er lige til at feje op bagefter, og er helt udkørt. Men jeg har aldrig selv følt mig fristet til at tage noget. Måske fordi jeg har set, hvor det fører hen, og det tør jeg ikke. På den led er jeg et pjok,« ler Keld Heick, der pludselig fortæller, at det alligevel har været tæt på.
Dengang i midten af tresserne, da han gav den gas som rockmusiker i forgrunden for The Donkeys.
»I de gamle dage i Hithouse, var der hash overalt. Simpelthen. Og der var et par af mine kolleger i The Donkeys, der skulle prøve det. Lige før en koncert. Men de sejlede rundt på scenen, og kunne ikke finde ud af noget som helst. Det gik rigtig galt. Det er nok også én af grundene til at jeg ikke har lyst til at eksperimentere med det der. Aldrig nogensinde. Og i øvrigt gjorde det de også kun den ene gang. Så havde de fået nok af det,« smiler Keld Heick, der er ked af at Peter Belli er stoppet som turnerende musiker.
»Han var jo en af dem jeg selv så op til dengang, og han har stadig så meget at byde på,« siger Heick, der godt ved at Belli stopper på grund af helbredet.
Selv føler han sig fit for fight, og kunne ikke drømme om at droppe showbizz.
»Helbredet er godt, og musik giver mig først og fremmest en fantastisk glæde, og det er den vi prøver at formidle ud til publikum. Vores fornemste opgave er, at publikum er glade og i godt humør, når vi går fra scenen. Det er det, det drejer sig om. Og det giver så meget igen til os. Så Hilda og jeg synes, vi har verdens bedste job. Vi føler det ikke som et arbejde, og jeg har aldrig overvejet at stoppe. Det skulle kun være hvis man kommer der til, hvor man ikke har noget at komme med mere. At man bliver utilfreds med sin egen præstation. Og dér ved jeg, at Anette ville sige det til os, hvis det kom så vidt. Hun stikker ikke noget under gulvtæppet. Det er råt for usødet, og rene ord for pengene. Så det ved jeg, at hun ville sige, hvis det var tilfældet. Og hun har ikke sagt noget endnu.«
Stykket ‘End Of The Rainbow’ har premiere d. 21. februar 2019. Billetterne er i forsalg fra i dag.
Keld Heick
Født d. 24. februar 1946 på Frederiksberg, København
Uddannet folkeskolelærer i 1969
Gift med Hilda Heick siden august 1968, men de har været kærester siden 1961.
Sammen har de datteren Annettte Heick.
Dannede Keld og The Donkeys i 1962.
Gennembrud med 'I Landsbyens Gadekær' 1968.
Havde en lang række hits på dansktoppen som solist og med Donkeys. Blandt andet 'Lady Barbara', Tjing Tjang Gullie' og 'Vi skal gå hånd i hånd'.
Har rekorden som den mest flittige Grand Prix-bidragsyder med mere end 30 sange som tekstforfatter eller deltager. Har været vært tre gange på Dansk Melodi Grand Prix.
Har siden 1981 turneret og indspillet plader med hustruen Hilda.
Var fra 1993-1998 direktør for Nykøbing Falster Revyen sammen med Hilda Heick.
I det kommende teaterstykke 'End Of The Rainbow' på Bastionen i Nyborg, spiller han Antony sammen med Betty Glosted, der spiller Judy Garland og Jon Lange, der spiller hendes unge kæreste Mickey.
