For femte uge i streg er Hilda Heick vild med at danse.

Så vild, at hun træner mange timer  — hver dag, fortæller Keld Heick.

»Og der er ingen fridage,« understreger han.

Tirsdag aften mødte han og datteren Annette Heick op til premieren på den nye film 'Erna i krig'. Men Hilda var ikke med. Hun var til træning.

Tirsdag aften måtte Annette og Keld Heick gå alene i biografen. Hilda Heick var til dansetræning.
Tirsdag aften måtte Annette og Keld Heick gå alene i biografen. Hilda Heick var til dansetræning.
Vis mere

74-årige Hilda Heick er alderspræsident i årets 'Vild med Dans' program, hvor hun bliver ført af Michael Olesen, der er med for 13. gang.

Ifølge Keld Heick er der ingen tvivl om, at det er hårdt for hustruen:

»Hun klarer det flot, men hun er færdig, når hun kommer hjem. Det var værst i begyndelsen. Men nu har hun trænet muskler op og har fået en god kondi. Hun har aldrig haft så god en kondi,« siger han.

I sin kones fravær har Keld Heick også været nødt til at gå i træning. For han har været nødt til at træde i karakter i hjemmet.

»Nu er det mig, der laver mad. Medister - eller for det meste smørrebrød,« siger han og forsætter:

Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen i årets  'Vild med dans'.
Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen i årets  'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg under hende det, så længe det varer. Men jeg glæder mig på sin vis, til hun ryger ud, så vi får vorers normale hverdag igen.«

På fredag skal Hilda Heick danse til et nummer fra Ghostbuster, og det kan seerne godt glæde sig til, lover Keld Heick.

»Det er moderne dans, jeg har lige set en video af det i dag. Det er sjovt at se på,« siger Keld Heick, der selv kategorisk nægter at tage dansefatning.

»Hilda kan lide det, og hun er meget smidig af sin alder, men jeg er stivbenet, så vi øver ikke derhjemme.«