Katy Perry skal være mor. Den amerikanske sangerinde venter sit første barn med sin forlovede, skuespilleren Orlando Bloom.

Det afslører hun selv i sin nye musikvideo, 'Never Worn White.'

'Det er den længste hemmelighed, jeg nogensinde har holdt på,' skriver hun på Instagram som kommentar til graviditeten.

I videoen synger den 35-årig sangerinde om sin angst for at binde sig og om, at hun nu er klar til et fast forhold.

Hun står klædt helt i hvidt og synger:

'Cause I've never worn white. But I wanna get it right. Yeah, I really wanna try with you,' som kan oversættes direkte til dansk til noget i retningen af: 'Jeg har aldrig været klædt i hvidt, men nu vil jeg gøre det rigtigt. Ja, jeg vil virkelig prøve sammen med dig.'

Sangens omkvæd lyder:

'No, I've never worn white. But I'm standin' here tonight. Cause I really wanna say 'I do.' ('Jeg har aldrig været klædt i hvidt, men jeg står her i aften, for jeg ønsker virkelig at sige: 'Ja.')

Katy Perry er gravid. Hun venter sit første barn med sin forlovede, Orlando Bloom. (Arkivfoto)
Katy Perry er gravid. Hun venter sit første barn med sin forlovede, Orlando Bloom. (Arkivfoto) Foto: Mario Anzuoni
Vis mere

Da sangen er færdig, står hun næsten nøgen i en kort gennemsigtig hvid kjole, som tydeligt afslører en lille gravid mave.

På sin profil på Instagram linker hun til videoen med kommentaren:

'Lad os bare sige, at det bliver en travl sommer.'

Orlando Bloom og Katy Perry faldt for hinanden ved Golden Globe-festen i 2016.

Og her er der ingen tvivl længere: Katy Perry har en tydelig gravid-mave.
Og her er der ingen tvivl længere: Katy Perry har en tydelig gravid-mave. Foto: You Tube
Vis mere

Perry og Bloom har dannet par i fire år.

De blev forlovet på valentinsdag sidste år, hvor Bloom friede på en helikoptertur.

Det er Katy Perrys første barn, mens den otte år ældre britiske skuespiller Orlando Bloom allerede har en niårig søn fra et tidligere ægteskab.

Han har tidligere været gift med supermodellen Miranda Kerr.