To ord.

Det var alt, der skulle til, da Katy Perry fredag bekræftede, at hun nu er forlovet med skuespilleren Orlando Bloom.

Med ordene 'full bloom' delte den 34-årige popstjerne nemlig et billede på Instagram af kendisparret, hvor den særlige ring kunne ses, mens hjerteballonerne fyldte i baggrunden.

Orlando Bloom har også lagt billedet på sin Instagram med teksten 'lifetimes'.

Forinden havde Katy Perrys mor, Mary Hudson, ifølge Daily Mail, delt billeder af parret på den romantiske aften, hvor forlovelsen blev fejret.

Til billederne skrev hun:

'Se, hvem der blev forlovet i går aftes,' der dermed afslørede, at 42-årige Orlando Bloom stillede det store spørgsmål på Valentinsdag.

Katy Perry og Orlando Bloom startede med at date efter Golden Globe Awards i januar 2016, inden de i 2017 gik fra hinanden.

De to kendisser begyndte for første gang at date tilbage i januar 2016.
De to kendisser begyndte for første gang at date tilbage i januar 2016. Foto: Andreas SOLARO
Vis mere

I starten af år 2018 blev de dog genforenet og har været sammen lige siden.

De har begge to tidligere været gift én gang.

Orlando Bloom var fra 2010 til 2013 gift med den australske supermodel Miranda Kerr, som han desuden har en søn med.

Katy Perry var gift med komikeren og skuespilleren Russell Brand fra 2010 til 2011.