Få dage efter hun blev opereret for at have brækket begge sine fødder, er den nu gal igen med Katie Price.

Hun er blevet hasteindlagt på hospitalet.

Det skriver Mirror.

Price er blevet indlagt med en formodet alvorlig infektion.

Glamourmodellen blev hastet til hospitalet, efter hun havde haft umenneskelige smerter hele natten.

Smertestillende medicin var ikke til meget hjælp, så hun blev overflyttet til hospital i London med specialister.

»Katie (Price red.) var i store smerter hele natten. Hun kunne ikke spise eller fokusere, og der var ikke noget smertestillende, der virkede. Læger besluttede, at flytte hende til Chelsea og Westminister hospitalet, hvor hun skal modtage yderligere behandling, men frygten er, at hun har fået en infektion,« fortæller en kilde til The Sun, ifølge Mirror.

Ulykken, hvor Katie Price brækkede begge sine fødder, skete, da den 42-årige stjerne forsøgte at hoppe ned fra en mur under et besøg i parken Land of Legends, som ligger i byen Belek i Tyrkiet.

Det forlyder, at hun nok skal regne med seks måneders helingsperiode, hvor hun i starten slet ikke vil være i stand til at gå.