Kate Moss' kæreste, Nikolai von Bismarck, kom fredag op og toppes med nogle sikkerhedsvagter under et modeshow i Paris.

Kæresteparret var sammen med supermodellens 16-årige datter til stede ved Dior Hommes' modeshow, da optrinnet fandt sted.

Det hele blev fanget på kamera og siden delt på Twitter.

På videoen, som du kan se nedenfor, ser man den britisk-tyske fotograf blive skubbet til side af to sikkerhedsvagter, hvortil han reagerer ved at skubbe igen.

Ifølge Mirror stod 45-årige Kate Moss og hendes datter, Lila Grace, få øjeblikke inden optrinnet og poserede for de fremmødte fotografer.

Da Nikolaj von Bismarck forsøgte at nærme sig sit følgeskab, reagerede sikkerhedsvagterne.

Formentlig, fordi de troede, han var en tilfældig forbipasserende, der blot gerne ville være tæt på modellen.

I baggrunden reagerede Kate Moss ved at råbe op, og kort efter kom den 32-årige fotograf fri og forlod stedet med sin modelkæreste og steddatter.

Her ses Kate Moss sammen med sin datter til den britiske prinsesse Eugenies bryllup sidste efterår. (Foto: Matt Crossick/AFP)
Her ses Kate Moss sammen med sin datter til den britiske prinsesse Eugenies bryllup sidste efterår. (Foto: Matt Crossick/AFP) Foto: MATT CROSSICK
Vis mere

Senere på aftenen lod humøret hos parret til at være godt igen, da de deltog i en fest i den franske hovedstad. Også her deltog Kate Moss' teenagedatter, der på mange måder slægter sin mor på.

Kate Moss har Lila Grace sammen med sin ekskæreste Jefferson Hack, og i sine yngste år blev datteren holdt ude af offentlighedens søgelys.

Nu er hun dog gået i sin mors fodspor, og hun har siden, hun var 13 år, arbejdet som model.

Hun har været på forsiden flere magasiner - heriblandt italienske Vogue - ligesom hun også er det offentlige ansigt for Marc Jacobs Beauty.