Tirsdag kom det frem, at den kendte radiovært Benedicte Balling er gået bort i en alder af 43 år.
»Det er virkelig uretfærdigt. Den satans kræft,« siger Karen Thisted, der har arbejdet med radioværten på Go'Morgen Danmark'
Thisted mødte den kun 43-årige Benedicte Balling for 2-3 måneder siden, da hun var ude at købe ind.
De fik øje på hinanden ved kassen.
»Hun kom over og sagde hej og gav mig et knus. Det var et bevægende knus;« siger hun
Den kendte journalist fortæller, at Benedicte Balling var netop så positiv og smilende, som de fleste husker hende fra fjernsynet af.
Benedicte Balling offentliggjorde, at hun var ramt brystkræft i 2017, og det var i sidste ende den forfærdelige sygdom, som tog hendes liv.
De to tidligere kolleger fik sig en sludder, og Thisted spurgte ind til Ballings helbred. Her lød svaret, at det forhåbentligt gik bedre end tidligere.
»Det er så dumt. Jeg bliver så ked af det,« siger hun om det alt for tidlige dødsfald og holder en kort pause:
»Jeg begynder at ryste over det hele nu.«
Karen Thisted beskriver den kendte radiovært som en pligtopfyldende medarbejder, som var meget arbejdsom og altid frisk på at give en hjælpende hånd.
Benedicte Balling efterlader sig manden Philip Krag-Juel-Vind-Frijs og deres fireårige datter Josephine. Hun sov stille ind mandag aften.