Skønheds-elskere verden over forguder de fem Kardashian-søstre og deres smukke ydre.

Nu kommer Kourtney og Khloé med et beauty-tip af den lidt specielle af slagsen til deres fans.

Vejen til velplejet hår for en de to Kardashian-søstre er nemlig at afholde sig fra at vaske hår, afslører de i en YouTube-video.

Videoen har de kaldt 'Wellness onsdag', og den er en del af livsstilsmagasinet 'Poosh', som Kourtney har grundlagt.

Kourtney fortæller i videoen, at hun, siden coronakarantænen indtraf, er begyndt kun at vaske sit hår med vand.

»Det, jeg gør, specielt fordi jeg ikke har set nogen, er, at jeg renser mit hår med vand, og så har det mit hårs naturlige olier, og så kan jeg sætte det op med en silkeelastik, så det ikke skader håret,' fortæller Kourtney.

Kourtney tilføjer, at hun synes, at hendes hår et blevet mere fyldigt, efter hun er stoppet med at bruge shampoo.

Men det er ikke et trick, som Khloé tager godt imod i starten.

Hun sidder blot med et forfærdet ansigtsudtryk, mens storesøster fortæller, men får dog til sidst tilføjet, at hun vil 'overveje at prøve det'.

Da det er blevet Khloés tur til at dele ud af sine beauty-hemmeligheder, fortæller hun, at hun starter med at vaske og føntørre sit hår i begyndelsen af ugen.

De næste par dage bruger hun tørshampoo, og omkring onsdag eller torsdag sætter hun håret op i en knold eller lignende, og så passer det sig selv.

Så er tricket i hvert fald givet videre til dem, som drømmer om langt Kardashian hår – men om tippet virker, må man selv afprøve!