Kanye West har for alvor taget de tunge skyts i brug.

Til den forestående skilsmisse med Kim Kardashian har han nemlig hyret sig en yderst erfaren advokat, der flere gange har repræsenteret milliardærer i skilsmisser.

Nærmere bestemt er der tale om Robert Stephan Cohen, som har været advokat for blandt andre Melinda Gates. Det bekræfter en repræsentant for seniorpartneren hos Cohen Clair Lans Greifer Thorpe & Rottenstreich LLP over for Page Six.

Til Insider har Cohen tidligere udtalt, at hans arbejde er »den dårlige del, ødelæggelsen af ​​et ægteskab. Men den anden side af dette er, at vi giver folk et nyt liv«.

Bill Gates og Melinda French Gates lod sig skille i august 2021 efter 27 års ægteskab.
Bill Gates og Melinda French Gates lod sig skille i august 2021 efter 27 års ægteskab. Foto: Elaine Thompson
Vis mere

Blandt andre, Robert Stephan Cohen har haft fornøjelsen af at repræsentere, er komikeren Chris Rock, der blev skilt fra sin kone gennem 20 år, Malaak Compton-Rock, i 2016.

Han fortalte efterfølgende, at advokatens tilstedeværelse hjalp ham gennem en »meget hård tid« i hans liv.

I en af ​​sine mest højprofilerede sager hjalp Cohen Melinda Gates, der kunne gå fra sin skilsmisse fra Bill Gates med et anslået forlig på omkring 76 milliarder dollar, tilsvarende mere end 581 milliarder danske kroner.

Robert Stephan Cohen er Kanye Wests femte advokat i denne skilsmissesag.

Tilbage i marts fyrede Kanye West sin daværende advokat, Chris Melcher, lige forud for et planlagt retsmøde. Dengang lød det, at det var grundet dårlig kommunikation.

Dernæst ansatte han Samantha Spector, som efter blot to måneder valgte at trække sig fra sagen med forklaringen om, at 'et uforsonligt sammenbrud i forholdet mellem advokat og klient' var årsagen hertil.

Da Robert Stephan Cohen befinder sig i New York, har rapperen nemlig også en anden advokat ansat, Nicholas A. Salick, som har hjemme i Californien, hvor sagen bliver behandlet.